Den danske midtbanespiller, Søren Rieks, fortæller, at han meget gerne vil slutte sin karriere i den svenske klub Malmø.
Den 34-årige danske midtbanespiller, Søren Rieks, nærmer sig kontraktudløb med den svenske klub Malmø, men parterne er dog angiveligt langt i dialogen om en ny aftale.
Rieks vil da også gerne forlænge sin kontrakt med klubben, og vil også gerne slutte sin karriere i Malmø, og det er derfor ikke en prioritet for ham at vende hjem til dansk fodbold.
- Nej, det er ikke på tapetet, ikke når jeg har det så godt her. Dette er den største og bedste klub i Sverige, og jeg er meget glad. Jeg spiller om guld hvert år, og vi er ude i Europa. Jeg håber at kunne beholde den status så længe som muligt, siger Rieks, der altså gerne bliver i klubben resten af hans karriere.
- Det ville føles godt, det har jeg sagt hele tiden. Jeg trives her i både holdet, klubben og byen. Det ville være stort, hvis det skete, lyder det til slut fra ham.
Indtil videre har den rutinerede dansker spillet 146 kampe for den svenske klub.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies