Cristiano Ronaldo kan muligvis være på vej væk fra Manchester United, da han sættes i forbindelse med flere klubber.
Cristiano Ronaldo er en af de bedste fodboldspillere i historien, og han har spillet for nogle af de største klubber i Europa, hvor han har scoret et hav af mål og vundet en masse titler.
Hans karriere tog for alvor fart, da han som ung skiftede til Manchester United, og efterfølgende tog han videre til Real Madrid, inden han skiftede til Juventus i Serie A.
Sidste sommer vendte han så tilbage til Manchester United, der købte ham fri i Juventus, og i den forgangne sæson tegnede han sig for 18 scoringer for den engelske storklub.
Da han vendte tilbage til Manchester United sidste sommer, regnede mange nok med, at det ville betyde, at den portugisiske stjerne ville slutte sin karriere i United, men det er dog ikke sikkert, det kommer til at være sådan.
Her på det seneste har der nemlig været en del spekulationer om Ronaldo, der på trods af hans fremskredne alder på 37 år, godt kan være på vej til endnu et klubskifte.
Ronaldo har stadig et år tilbage af sin kontrakt med Manchester United, og i den engelske klub har de flere gange meldt ud, at portugiseren har en fremtid hos dem.
Selvom de har gjort det, stopper rygterne om Ronaldos fremtid dog ikke, og der er flere klubber, der er blevet nævnt i forbindelse med ham, bl.a. PSG og Chelsea.
PSG kan nok godt give mening, men at Chelsea skulle vise interesse for ham, er lidt mere kontroversielt, da det godt kan være svært at se, at Ronaldo skifter til en anden engelsk klub.
Det er det engelske medie, The Athletic, der beretter om, at Chelsea viser interesse for Ronaldo, og de skriver, at der allerede skulle have fundet et møde sted mellem Ronaldos agent, Jorge Mendes, og Chelseas nye ejer, Todd Boehly.
Planen med det møde var at drøfte muligheden for, at Ronaldo kan skifte til Chelsea, men mediet skriver dog også, at det endnu er usikkert, om Chelsea kommer til at fremsende et bud på Ronaldo til Manchester United.
Det spanske medie, AS, melder en helt tredje klub på banen, der skulle være interesseret i at kapre Ronaldo fra Manchester United denne sommer, og det skulle dreje sig om de tyske mestre fra Bayern München.
Der er en del tvivl om deres polske angriber, Robert Lewandowski, der ikke har lagt skjul på, at han gerne vil videre fra den tyske klub i dette transfervindue, men tyskerne har umiddelbart ikke vist den store interesse i at lade ham smutte.
Lewandowski har over en del sæsoner scoret en del mål for Bayern München, og det er også derfor, de nok ikke har den store interesse i at sige farvel til ham.
Hvis de skal tjene penge på ham, skal de dog nok sælge ham denne sommer, da han kun har kontrakt med dem et år endnu, og hvis et salg skulle ende med at komme på tale, har de nok også brug for en erstatning for den polske angriber.
Det var her, Ronaldo muligvis komme ind i billedet som erstatning for Lewandowski, men umiddelbart ser det dog ikke ud til, at portugiseren skal spille i Tyskland i den kommende sæson.
Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, er nemlig blevet forholdt rygtet om Ronaldo, og han slår fast, at det ikke er aktuelt for de tyske mestre at hente den portugisiske superstjerne.
- Cristiano Ronaldo er en topspiller med en enestående karriere. Men rygtet, der cirkulerer i øjeblikket, har ikke noget på sig, siger Salihamidzic til Sky Sports.
Bayern München har dog allerede forstærket deres offensiv, da de har købt Sadio Mane i Liverpool, men der blev også meldt ud, at han ikke skulle ses som en erstatning for Lewandowski.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies