Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A - Fodbold: Mourinho er glad for endnu en finale

Romas træner, Jose Mourinho, er glad for, at han nu står i endnu en europæisk finale, denne gang i Conference League.

I sidste uge formåede Roma at spille sig videre til finalen i Conference League, da de hjemme i Rom slog Leicester med 1-0 i den afgørende semifinale.

Klubbens træner, Jose Mourinho, slog en rekord, da han fik Roma i finalen. Det er nemlig den fjerde klub, han har fået frem til en europæisk finale i løbet af hans trænerkarriere.

Da han var træner i Porto hjemme i Portugal, førte han holdet frem til finalen både i UEFA Cuppen og Champions League, og i Inter var han i finalen i Champions League.

Da han stod i spidsen for Manchester United, kom han i finalen i Europa League, og nu er han så i finalen i Conference League med Roma. Hvis han skal fortsætte historikken, så skal han også vinde finalen med Roma, da han tidligere har vundet alle de finaler, han har stået i.

Mourinho er meget glad for finalepladsen

I den første semifinale mellem Roma og Leicester i England sluttede opgøret 1-1, så det var helt lige inden opgøret i Italien, og Romas sejr på 1-0 var derfor nok til at gå videre.

I den kommende finale skal Mourinho og Roma op imod Feyenoord, der slog Marseille ud i deres semifinale, og det er den første finale i Conference League nogensinde.

Mourinho er rigtig glad for, at han igen står i en europæisk finale, og han er stolt af sit hold, som han mener, har fortjent at stå i finalen.

- Det var en familie-sejr, både på banen og på lægterne, det er vores største styrke. Nu vil vi vinde finalen. Vi spillede en fantastisk kamp, og spillerne fortjener at komme i finalen.

- Når du arbejder i Rom, så bor du i Rom og ånder Rom. Jeg kunne mærke siden den dag, jeg skrev under, at det er en kæmpe klub dog uden finaler og store titler. Det er meget rørende. Det her er for os ligesom at være i Champions League-finalen, siger Mourinho.

Abraham hylder fansene efter sejren

Den engelske angriber, Tammy Abraham, blev helten for Roma i kampen mod Leicester, da det var ham, der scorede kampens eneste mål allerede efter ti minutters spil.

Selvom det var ham, der scorede målet, og sikrede Roma pladsen i finalen, så ville Abraham hellere fremhæve fansene, da han gav et interview til BT Sport efter kampen.

- Fansene vandt os kampen, før den var startet. Vi kunne høre dem, før vi kom på stadion og under opvarmningen. Vi var ikke en gang på banen, og vi kunne høre dem. Sejren var for dem og holdet. Forhåbentligt kan vi gå hele vejen.

- Mit arbejde er at være i boksen. Det er sådan en angriber, jeg er. Når jeg ser en mulighed, så prøver jeg at tage min chance. Jeg er ikke den bedste til at heade, men den i dag var ret god, lød det fra Abraham.

I den hjemlige Serie A har Roma haft en lidt svingende sæson, og forud for de sidste kampe har de ikke længere mulighed for at slutte i top fire, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson.

Milan, Inter, Napoli og Juventus har sikret sig de pladser, så det ypperste Roma kan opnå i den hjemlige liga, er at slutte som nummer fem. Der er dog stadig et par runder endnu, før det står klart, hvilken placering i tabellen Roma ender på.

På det seneste har Roma især været gode på hjemmebane hjemme i Rom, hvor de i de seneste syv kampe ikke har tabt en kamp.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies