Der er lagt op til en spændende kamp i Serie A mellem Atalanta og Roma, som begge kæmper om en af de europæiske pladser.
Det begynder at spidse til i den italienske Serie A, hvor der er hård kamp om, hvem der skal ud og spille europæisk fodbold i den kommende sæson, og i den sidste kamp i denne runde, mødes to hold, der kæmper for det.
Det er Atalanta og Roma, der lukker runden af, og her er begge hold på jagt efter tre vigtige point, så de kan nå deres mål i slutningen af sæsonen.
Hvem | Atalanta - Roma |
Hvad | Serie A |
Hvornår | 24. april, kl. 20:45 |
Hvor | Gewiss Stadium |
Stream | TV2 Sport X |
Odds | Atalanta 2.30, uafgjort 3.30, Roma 3.20 |
Atalanta har haft en sæson, hvor de med det yderste af neglene hænger på i jagten på europæisk fodbold i den kommende sæson, hvor de lige nu ligger nummer seks i Serie A med 49 point efter de første 30 kampe.
I den seneste runde spillede Atalanta på udebane mod Fiorentina, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og i den forrige kamp blev det til et nederlag på 2-0 hjemme mod Bologna.
Derfor jagter Atalanta oprejsning i den kommende kamp, og her skal de på hjemmebane spille mod Roma, der også er på jagt efter vigtige point. Roma ligger nummer tre, og deres mål for resten af sæsonen er, at de skal holde fast i deres placering i top fire, så de kommer med i Champions League i den kommende sæson.
Roma hentede en vigtig sejr i den seneste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Udinese, og vandt kampen med 3-0. De har nu vundet deres seneste tre ligakampe, efter de ellers havde tabt to kampe i træk.
Hvis man tager et kig på de seneste fem indbyrdes kampe mellem Atalanta og Roma, så er det blevet til to sejre til hvert hold, ligesom en enkelt kamp er sluttet uafgjort.
Serie A: Leao tiltrækker engelsk interesse
Serie A: Osimhen kan forstærke Uniteds angreb
Serie A: Fiorentina spiller mod Atalanta
Den portugisiske træner, Jose Mourinho, har stået i spidsen for Roma siden sommeren 2021, og hans nuværende aftale med den italienske klub gælder også for den kommende sæson, og udløber i sommeren 2024.
Der er blevet sået tvivl om Mourinhos fremtid hos Roma, og han er også blevet sat i forbindelse med trænerjobs i andre klubber fra den kommende sæson, men så er der altså flere parter, der skal være enige om det.
Hos den franske storklub, PSG, er der noget tvivl om deres træner, Christophe Galtiers, fremtid, selvom han først blev ansat forud for denne sæson, men ligesom så mange andre trænere før ham har han ikke formået at vinde Champions League.
Derfor har RMC Sport skrevet, at den franske klub allerede nu gør klar til at fyre deres træner igen, når denne sæson er spillet færdig, og derfor skal de altså endnu en gang på jagt efter en ny mand til posten.
Som erstatning skulle PSG have et godt øje til Mourinho, og han har også været sat i forbindelse med den franske storklub tidligere. Portugiseren vil nok også selv være åben for et skifte til PSG, hvis det ender med at komme på tale.
Mourinho har haft en lang og flot trænerkarriere, hvor han har stået i spidsen for store klubber som FC Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United, Tottenham og nu Roma.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies