Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Serie A
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Empoli spiller mod Bologna

Bologna skal forsøge at holde fast i deres vigtige fjerdeplads i Serie A, når de spiller på udebane mod Empoli i denne runde.

Der er en ny runde på vej i den italienske Serie A, og der er nogle ret interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for holdene.

Rundens første kamp spilles fredag aften, og står mellem Empoli og Bologna, og de to hold har begge brug for point i hver deres ende af tabellen, så der er lagt op til et spændende opgør.

Spændende kamp fredag aften

I sidste runde spillede Empoli på udebane mod Milan, og her måtte gæsterne tage hjem uden point, da de tabte kampen med 1-0, og de har nu tabt deres seneste to ligakampe, efter de ellers havde ramt en stime med seks kampe i træk uden nederlag.

Efter 28 kampe i Serie A i denne sæson er det blevet til seks sejre, syv uafgjorte og 15 nederlag for Empoli. Det giver dem 25 point, og det rækker til en placering lige over nedrykningsstregen, hvor de kun har et enkelt point ned til Frosinone på den forkerte side.

I denne runde spiller Empoli på hjemmebane mod Bologna, og gæsterne kommer til kampen med et nederlag fra deres seneste kamp, hvor de tabte 1-0 hjemme mod Inter, og inden da var de ubesejret i syv kampe, hvor de vandt seks af dem.

Bologna har været den positive overraskelse i denne sæson, hvor det er blevet til 14 sejre, ni uafgjorte og fem nederlag indtil videre i denne sæson, og det giver dem 51 point. De ligger lige nu på den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League i den kommende sæson, og de har tre point ned til Roma.

Sidste gang Empoli og Bologna stod overfor hinanden, vandt Bologna med 3-0 på hjemmebane, men kigger man på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det også blevet til tre sejre til Empoli, og en enkelt kamp er sluttet uafgjort.

Motta tænker ikke på Champions League

Det har set rigtig godt ud for Bologna i denne sæson, hvor resultaterne har været gode, og klubbens træner, Thiago Motta, får en stor del af æren for det.

Lige nu ligger Bologna på fjerdepladsen i Serie A, og det er en placering, de selvfølgelig meget gerne vil beholde, da den vil give dem afgang til Champions League i den kommende sæson.

Selvom de lige nu ligger til at komme med i Champions League, så er det ikke for alvor noget, der fylder hos klubbens træner. Han holder kun fokus på dem selv, og hvordan de kan forbedre sig.

- Jeg tænker slet ikke på Champions League. Jeg fokuserer kun på vores præstationer og træningspas. Således kan vi være klar til at spille mod alle til det bedste af vores evner, udtalte Motta tidligere i denne måned.

Motta har stået i spidsen for Bologna siden september 2022, og hans kontrakt med klubben udløber efter denne sæson. På rygtebørsen er den 41-årige træner både blevet sat i forbindelse med trænerjobs i Juventus, Barcelona og PSG.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder