Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
serie a
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Juventus mod Napoli

Der er storkamp i den italienske Serie A, når Juventus og Napoli byder hinanden op til dans i denne weekend.

Der er en ny runde på vej i den italienske Serie A, hvor der er nogle spændende kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold i løbet af weekenden.

Den klart mest interessante kamp i denne runde i Serie A spilles lørdag aften, hvor Juventus og Napoli støder ind i hinanden, og der er lagt op til lidt af et brag.

Storkamp i Serie A

Juventus har haft en okay start på den nye sæson i Serie A, hvor de i sidste runde spillede på udebane mod Empoli, og her måtte de dog nøjes med et enkelt point, da kampen endte 0-0.

Der er indtil videre spillet fire runder, og Juventus har endnu ikke tabt en kamp i sæsonen. Det er blevet til to sejre og to uafgjorte kampe, og det giver dem altså otte point, og de hænger på i toppen af tabellen, hvor det dog er tidligt stadigvæk.

Her i femte runde skal Juventus så møde et andet hold, der også er i toppen af tabellen efter de første fire runder, når de på hjemmebane skal spille mod Napoli, der i sidste runde hentede en meget sikker sejr på hele 4-0 i deres udekamp mod Cagliari.

Napoli har godt nok allerede lidt sæsonens første nederlag, men det er dog også blevet til sejr i de tre resterende runder, så med ni point har de et enkelt mere end Juventus, så det er altså to hold, der er kommet udmærket i gang med sæsonen, der skal møde hinanden.

Sidste gang Juventus og Napoli spillede mod hinanden, var tilbage i marts, og her vandt Napoli med 2-1 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har Napoli vundet tre, Juventus har vundet en enkelt, og en kamp er endt uafgjort.

Conte er meget glad for Lukaku

I sommerens transfervindue havde Napoli den belgiske angriber Romelu Lukaku på blokken, og det endte også med, at han skiftede til den italienske storklub fra Chelsea.

I Napolis seneste kamp vandt de med 4-0 over Cagliari, og her var Lukaku også en af de store oplevelser på banen, da han leverede en rigtig fin præstation, som han også fik kronet med en scoring i den flotte sejr.

Napolis træner, Antonio Conte, er også glad for at have Lukaku i klubben nu, da han tidligere også har ønsket at arbejde sammen med den store stærke belgier, som han har en masse ros til.

- Jeg har altid sagt, at jeg gerne ville have Romelu i Inter. Jeg forsøgte også at få ham til Chelsea, før han i stedet skiftede til Manchester United. Han er en meget atypisk angriber.

- Han er ekstremt høj og fysisk stærk, men på samme tid er han også god til at sprinte. Han er ikke helt der, hvor han skal være endnu, men jeg ved, at han bliver vigtig for os. Han arbejder hårdt, og det var også det, som jeg havde forventet af ham, lyder det fra Conte.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder