Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Serie A
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Juventus spiller mod Lecce

Der er en meget interessant kamp på programmet i Serie A i denne runde, når Juventus og Lecce møder hinanden.

Der er fuld runde i Serie A her i midtugen, og der er især lagt op til en ret interessant kamp tirsdag aften, når Juventus spiller på hjemmebane mod Lecce.

Indtil videre har Lecce været en positiv overraskelse i denne sæson, og det bliver spændende at se, om de kan fortsætte den gode stime, når de kommer på en svær opgave mod Juventus.

Vigtige point på spil i toppen af tabellen

Juventus havde en skuffende sidste sæson i Serie A, hvor de godt nok vandt nok kampe til at få en plads i top fire og i Champions League i denne sæson, men de fik fratrukket ti point, og så blev det altså ikke til det.

Derfor gælder det i denne sæson om at vende tilbage til toppen af Serie A, hvor de selvfølgelig selv mener, at de hører til, og de skal vise, at de er gode nok til det. Deres start på sæsonen har da også været godkendt.

Her i midtugen skal Juventus spille mod Lecce på hjemmebane, og det er et udehold, der har fået en god start på sæsonen, da de endnu ikke har tabt i de første fem runder, hvilket har været lidt af en overraskelse.

De vandt bl.a. over Lazio i første runde, og i seneste runde vandt de 1-0 på hjemmebane over Genoa. Det er blevet til tre sejre og to uafgjorte i fem kampe, hvilket giver 11 point, og det kan de ikke andet end at være rigtig godt tilfredse med hos Lecce.

Juventus har dog haft et godt tag på Lecce i deres seneste tre indbyrdes kampe, som Juventus har vundet alle tre, og kigger man på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er to kampe også endt uafgjort.

Ung dansker er med for Lecce

Sidste sommer skiftede den unge danske angriber, Jeppe Corfitzen fra Lyngby til Lecce, og denne sommer kunne han juble over, at han blev italiensk mester med Lecces U19-hold.

Efter en imponerende sæson på Lecces Primavera hold, hvor Corfitzen scorede 12 mål i 34 kampe, er han til denne sæson blevet rykket op i førsteholdstruppen, hvor han dog har siddet på bænken i de første fem kampe i Serie A.

- Det har været et år, der gik måske lidt bedre end jeg selv havde forventet. Og måske også bedre end mange andre havde forventet. Det gik hurtigt med at komme derned, og vi ender jo med at vinde trofæet (med Primavera-holdet), og jeg får lavet en masse mål. Nu har jeg så ramt førsteholdet, hvilket jeg er meget stolt over, siger Corfitzen.

Det var først efter sommerferien, den unge dansker fik beskeden om, at han skulle være en del af førsteholdet, og det har været en god oplevelse for ham at komme derop.

- Vi sluttede godt af, og jeg sluttede også selv godt af personligt, så jeg følte i hvert fald selv, at jeg havde fortjent en plads på førsteholdet. Det er vildt at skulle rende rundt og spille Serie A nu. Men det har været fedt. Det er et højt niveau, som man skal begå sig på hver dag, men man bliver kun bedre af det, slutter han.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder