Der er lagt op til en interessant kamp i den italienske Serie A, når Lazio og Fiorentina tørner sammen i den kommende runde.
Der er lige nu ikke den store spænding om førstepladsen i Serie A, hvor Napoli har lagt afstand til de andre hold i toppen af ligaen, men der er dog en vis spænding om de følgende placeringer.
Der er flere hold, der lige nu kæmper om andenpladsen og om pladserne i top fire, og et af de hold er Lazio, der skal på jagt efter point, så de kan holde fast i de sjove pladser.
TABEL!
"Hvem | Lazio - Fiorentina |
Hvad | Serie A |
Hvor | Stadio Olimpico |
Hvornår | 29. januar, kl. 18:00 |
Streaming | Vises ikke |
Odds | Lazio 2.15, uafgjort 3.20, Fiorentina 3.40 |
De sidste to sæsoner har Lazio ikke været en del af top fire i Serie A, men det skal de så forsøge at lave om på i denne sæson, hvor de skal gå efter en plads blandt de fire bedste, der vil give dem adgang til Champions League i næste sæson.
De har nu spillet halvdelen af de ligakampe, de skal spille i denne sæson, og som det ser ud nu, er de i hvert fald med i den gruppe af hold, der skal dele pladserne i top fire mellem sig. Napoli er stukket af på førstepladsen, men ellers er der stor konkurrence om de andre tre placeringer.
Lazio er et af de hold, der ligger på de omkringliggende placeringer, og det kan lige så godt være dem, der ender med at slutte i top fire, som det kan være nogle af de andre hold.
Det er især en stærk defensiv, der har været medvirkende til, at Lazio har mulighed for at holde sig til i toppen, for de er lige nu et af de hold, der har lukket færrest mål ind i Serie A indtil videre i denne sæson.
Der har ikke været én spiller, der har sprudlet i Lazios offensiv i denne sæson, men i stedet er der flere spillere, der har scoret regelmæssigt. Mattia Zaccagni har scoret syv mål, Ciro Immobile har scoret seks mål, og Felipe Anderson har scoret fem mål.
Serie A: Lazio spiller mod Milan
Serie A: Inter spiller mod Empoli
I den kommende runde skal Lazio så op imod Fiorentina i Serie A, og her gælder det om for dem at få nogle point på kontoen, så de kan blive ved med at holde fast i de sjove placeringer i tabellen.
For Fiorentinas vedkommende har denne sæson været lidt op og ned indtil videre. De er placeret midt i tabellen, hvor de ikke for alvor er med i kampen om de europæiske pladser, og de ligner heller ikke et hold, der kommer i fare for at rykke ned.
De første 19 kampe Fiorentina har spillet i denne sæson har kastet seks sejre af sig, mens de har spillet fem uafgjorte, og de har tabt otte. De giver dem et samplet pointantal på 23, hvilket ikke er nok til det ene eller det andet.
De har lige nu 11 point ned til holdene under nedrykningsstregen, og de har lige så mange point op til de pladser, der giver europæisk fodbold i den kommende sæson, så det ender med at blive en sæson, der ikke rigtig vil blive husket i Fiorentina.
Senest spillede Fiorentina på hjemmebane mod Torino, og her blev det til et nederlag på 1-0, og de har nu tabt to kampe i træk i Serie A, og det er kun blevet til en enkelt sejr i deres seneste fem ligakampe.
Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem Lazio og Fiorentina, så har Lazio i hvert fald overhånden. De har nemlig vundet fire ud af fem kampe, og så er det blevet til en enkelt sejr til Fiorentina.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies