Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
serie a
  1. FODBOLD
  2. SERIE A

Serie A: Milan spiller mod Juventus

Der er storkamp i Serie A i denne runde, når AC Milan spiller på hjemmebane mod Juventus i en meget interessant kamp.

Der er en ny runde på vej i Serie A, hvor der er lagt op til nogle spændende kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Den kamp som folk snakker om i Serie A i denne runde bliver spillet lørdag aften, hvor AC Milan og Juventus byder hinanden op til dans i noget af et brag.

Kan Juventus fortsætte som ubesejrede?

I sidste runde spillede Milan på udebane mod Cagliari, og det endte med et meget underholdende opgør, hvor begge hold fik et enkelt point, da den sluttede 3-3, og for Milan var det fortsættelsen på en række blandede resultater.

Milan har spillet 11 kampe i ligaen indtil videre, og her er det blevet til fem sejre, tre uafgjorte og tre nederlag, og det giver dem 18 point. Det placerer dem som nummer syv i tabellen, men de har dog en kamp i hånden i forhold til de hold, der er over dem.

I denne runde skal de på en svær opgave hjemme mod Juventus, og her kommer gæsterne med en sejr i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de vandt med 2-0 hjemme mod Torino, og de har nu hentet to sejre i træk i Serie A.

Efter de første 12 runder er Juventus det eneste hold, der stadig er ubesejret i Serie A, da det er blevet til seks sejre og seks uafgjorte. Det giver dem 24 point og en placering som nummer seks i ligaen. Det er dog tæt i toppen, og Juventus har derfor kun to point op til Napoli, der ligger nummer et.

Sidste gang Milan og Juventus spillede mod hinanden, var tilbage i april, og her fik begge hold et point, da kampen sluttede 0-0. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det også blevet til to sejre til dem hver.

Pogba er færdig i Juventus

Den franske midtbanespiller Paul Pogba er karantæneramt i øjeblikket, men han kan begynde at træne igen i januar og spille kampe i marts.

Det bliver dog ikke Juventus, han skal spille for, når han kommer tilbage. Den italienske klub har nemlig valgt at ophæve kontrakten med franskmanden, så han i stedet er fri til at finde en ny klub i det nye år.

Pogba har ikke spillet en kamp for Juventus i mere end et år, og nu bliver det altså heller ikke til flere. Den franske spiller slår dog fast, at han har gode minder i den italienske storklub.

- Min tid hos Juventus er slut. Det har været et privilegie at tage ‘Bianconeri’-trøjen på og dele specielle øjeblikke sammen. Jeg sætter pris på de minder, vi har skabt. De lever videre. 

- Selv i de sværeste øjeblikke i løbet af det seneste år har jeres støtte været vigtig, og jeg vil gerne takke Juve-fans verdenen over for deres sympati. Det har været en ære at have oplevet så mange store øjeblikke med mine holdkammerater over årene, og jeg ønsker dem al succes i fremtiden, lyder det fra Pogba.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder