Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Napoli og Torino tørner sammen

Napoli skal bruge tre point i denne runde, hvis de skal gøre sig forhåbninger om europæisk fodbold i den kommende sæson.

Der venter en helt ny runde i den italienske Serie A i den kommende weekend, og der er nogle rigtig spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.

Napoli spiller en ret vigtig kamp i denne runde på hjemmebane mod Torino, hvor de har brug for en sejr, hvis de skal i europæisk fodbold i den kommende sæson.

Hjemmeholdet har brug for en sejr

I sidste runde stod Napoli overfor en svær hjemmekamp mod Juventus, men det lykkedes for dem at tage alle tre point, da de vandt kampen med 2-1, og det var den første sejr i fire ligakampe for de forsvarende italienske mestre.

Det har været en skuffende sæson for Napoli, der i 27 ligakampe har hentet 43 point, og de er rigtig langt fra Serie A’s tophold fra Inter. De har dog de europæiske placeringer indenfor rækkevidde, men det betyder også, at der skal skrabes nogle point sammen i den kommende tid.

I denne runde spiller Napoli på hjemmebane mod Torino, og gæsterne kommer til den kamp med et uafgjort resultat fra deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 hjemme mod Fiorentina, og de har kun tabt en enkelt af deres seneste seks kampe i Serie A nu.

Hos Torino er det blevet til 37 point i 27 ligakampe i denne sæson efter ni sejre, ti uafgjorte og otte nederlag, og det rækker til en placering som nummer ti i tabellen, hvor de både har et stort hul til nedrykningsstregen og til de sjove placeringer i ligaen.

Sidste gang Napoli og Torino spillede mod hinanden, vandt Torino kampen med 3-0 på hjemmebane, men hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så var det blevet til fire sejre i træk til Napoli inden den seneste kamp.

Ny Napoli-træner var godt tilfreds med seneste kamp

I sidste sæson vandt Napoli det italienske mesterskab i ret overbevisende stil, men i denne sæson hvor de skal forsøge at genvinde titlen, har det så noget sværere ud for dem.

For nyligt var Napoli også ude i et trænerskifte, da Francesco Calzona tog over som ny træner for klubben, og han har nu stået i spidsen for holdet i fire kampe, og de har ikke tabt nogen af dem.

I den seneste kamp hentede Napoli en flot sejr på 2-1 hjemme mod Juventus, og træneren er tilfreds med, hvad han så, men han er også godt klar over, at der stadig er en del arbejde, der skal gøres for den italienske storklub.

- Vi er på rette vej, men der er stadig meget arbejde foran os. Jeg er meget glad for sejren, jeg så et hold, som ønsker at forbedre sig.

- Holdet sendte et signal om, at de ønsker at opnå noget ved at vinde denne kamp. Jeg er meget glad for at se så godt et sammenhold, som vil fortsætte med at blive stærkere, lød det fra træneren efter den flotte sejr over Juventus.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder