Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
serie a
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Optakt til Inters sæson

Inter er et af de hold, der vil spille med om det italienske mesterskab, når vinderen skal findes i den kommende sæson.

Den nye sæson i Serie A står for døren, og der kan godt være flere klubber, der vil byde sig til i toppen af tabellen, så det kan blive ret spændende.

For Inter handler den kommende sæson om at prøve at vinde det italienske mesterskab og få en bedre sæson, end den seneste de havde i Serie A.

Kan Inter spille med om mesterskabet i Serie A?

Inter vandt seneste det italienske mesterskab tilbage i 2021, hvor det var 11 år siden, de sidst var blevet mestre, og i alt har den italienske storklub vundet mesterskabet 19 gange gennem tiden.

I sidste sæson var de også et af de hold, man troede skulle spille med om mesterskabet, men det endte slet ikke sådan for dem. De sluttede som nummer tre i Serie A, men de var dog hele 18 point efter Napoli, der vandt det italienske mesterskab helt suverænt.

Det var dog ikke en helt dårlig sæson for Inter, der kom hele vejen til finalen i Champions League, som de dog endte med at tabe til Manchester City, men de vil nok alligevel mene, at deres sidste sæson var godkendt, når de tænker tilbage på den nu.

I den kommende sæson i Serie A skal de selvfølgelig have ambitioner om at være med i mesterskabskampen, hvor det er forventet, at der er flere klubber, der kommer til at byde sig til i denne sæson, og Napoli kommer i hvert fald ikke til at være så suveræne i denne sæson.

Inter er derfor på jagt efter deres 20. mesterskab, og det kræver i hvert fald nogle mere stabile resultater end i sidste sæson, men så kan det også lige så godt være dem, der kommer til at slutte sæsonen som italienske mestre.

Må klare sig uden Lukaku

I sidste sæson havde Inter den store belgiske angriber, Romelu Lukaku, fra Chelsea på udleje, og den italienske klub ville da også gerne have beholdt den 30-årige spiller i denne sæson, og de var tidligere på sommeren i forhandlinger med Chelsea om ham.

Han er stadig på kontrakt med Chelsea de kommende tre år, men Inters ligarivaler fra Juventus var også interesseret i Lukaku, og da Inter fandt ud af, at der var dialog mellem parterne, trak de deres interesse i ham tilbage.

Inters anfører, og Lukakus angrebskollega, Lautaro Martinez, er skuffet over Lukaku i denne sag, da han ikke havde regnet med, at belgieren ville være interesseret i at tage til en anden italiensk klub end Inter.

- Jeg må være ærlig og sige, at jeg er skuffet. Jeg forsøgte at ringe til ham (Lukaku) i de kaotiske dage, men han tog aldrig telefonen. Det samme gjaldt, når nogle af de andre prøvede at få fat på ham. 

- Efter så mange år og oplevelser sammen skuffer det mig. Det er heldigvis hans beslutning, og jeg ønsker ham det bedste, men jeg havde ikke forventet den opførsel, lyder det fra den skuffede anfører, der altså havde regnet med, at Lukaku også var i Inter i denne sæson.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder