Der er en enkelt runde tilbage i den italienske Serie A, og det er i bunden, der er mest spænding at hente.
I toppen af tabellen er der ikke voldsomt stor spænding om de sjove pladser i Serie A, men omvendt er der dog en vis spænding i bunden af tabellen, når det handler om nedrykningspladserne.
Det hele skal afgøres i denne runde, som er den sidste i sæsonen, og vi kommer til at sætte noget fokus på det i denne artikel.
Det har længe stået klart, at Napoli skulle være italienske mestre i denne sæson, da de har været helt suveræne i Serie A, og lige nu hvor der kun er en enkelt runde tilbage, har de også stadig 16 point ned til andenpladsen.
Der er fire italienske hold, der kvalificerer sig til Champions League i den kommende sæson, og det er også allerede afgjort, hvem det bliver. Udover Napoli bliver det Lazio, Inter og Milan.
Lazio ligger lige nu nummer to med 71 point, Inter har 69 point på tredjepladsen, mens Milan har 67 point på fjerdepladsen. Milan kan derfor nå at tage tredjepladsen, og Inter kan nå at tage andenpladsen, hvis det hele flasker sig for dem, men det kræver så også, at holdet over dem sætter point til.
Mens der ikke er den store spænding om de fire pladser i Champions League, så er der omvendt lidt spænding om de to pladser, der giver adgang til Europa League i den kommende sæson, og den ene plads der giver adgang til Conference League.
Atalanta har 61 point på 5. pladsen, Roma har 60 point på 6. pladsen, mens Juventus har 59 point på 7. pladsen. Det er allerede afgjort, at det er de tre hold, der tager sig af de tre europæiske pladser, men der er da lidt spænding om, hvilke hold, der tager hvilke pladser.
Sampdoria har haft en rigtig dårlig sæson i Serie A, hvor det kun er blevet til tre sejre i deres 37 ligakampe indtil videre, og de har i alt hentet 19 point.
Derfor har det også i noget tid stået klart, at de må ned i Serie B i den kommende sæson, og det er selvfølgelig ikke noget, de kan være tilfredse med i klubben.
Cremonese ligger næstsidst i tabellen, og det er også helt sikkert, at de rykker ned i Serie B efter en sæson, der heller ikke har været god for dem, og så må de også ned og vende.
Der er stor spænding om den sidste nedrykningsplads, som Verona ligger til lige nu med 31 point, men de har dog samme pointtal som Spezia, der ligger over nedrykningsstregen med en bedre målscore.
Spezia kan derfor selv afgøre, om de skal redde livet i Serie A, men de skal dog også på en besværlig opgave i deres sidste kamp, da de skal til Rom for at spille på udebane mod Roma.
Ligeledes skal Verona også på en meget svær opgave i deres sidste kamp, da de også har en udekamp, og deres modstander er Milan.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies