Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
serie a
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A: Spalletti er glad for den nuværende situation

Napolis træner, Luciano Spalletti, er glad for at stå i en situation, hvor han er tæt på at vinde det italienske mesterskab.

For nyligt røg Napoli ud af Champions League, da de tabte til landsmændene fra AC Milan i kvartfinalen, men i den hjemlige Serie A har de været helt suveræne i denne sæson.

Det er mere end 30 år siden, de sidst vandt et italiensk mesterskab, og der skal gå rigtig meget galt, hvis de ikke bliver italienske mestre i denne sæson.

Spalletti er glad for den nuværende situation

Den 64-årige Luciano Spalletti har stået i spidsen for Napoli siden 2021, og nu ser det altså ud til, at den rutinerede træner skal føre holdet frem til det italienske mesterskab for første gang i lang tid.

Spalletti har en lang trænerkarriere bag sig, hvor han da også har vundet nogle forskellige ting, men der er dog et trofæ, der mangler i hans samling. Han har nemlig aldrig prøvet at vinde det italienske mesterskab, men det kan han altså komme til nu.

Napoli har lige nu et forspring på 17 point ned til Lazio på andenpladsen i Serie A, og hvis resultaterne flasker sig, kan de allerede i næste weekend lade sig hylde som italienske mestre. Den situation er Spalletti også rigtig glad for at stå i.

- Indimellem kigger man tilbage. Jeg har ikke rejst rundt på første klasse og kigget ud af vinduet, men jeg har i stedet blaffet. Så når man befinder sig i en position, hvor man kan vinde denne Scudetto, så er det en tilbagebetaling for alle de ofre, man har ydet gennem årene.

- Det er naturligvis tilfredsstillende at være her. Jeg er ofte blevet hånet for at bære fodboldstøvler på sidelinjen, men jeg kan huske, da jeg desperat ønskede de støvler og ikke havde råd til at få dem, lyder det fra den glade træner.

Relaterede artikler

Serie A: Atalanta spiller mod Roma

Serie A: Leao tiltrækker engelsk interesse

Serie A: Osimhen kan forstærke Uniteds angreb

Raspadori jubler efter vigtig scoring

I den seneste runde var Napoli på besøg hos Juventus, og det så længe ud til, at den kamp skulle slutte 0-0, men i overtiden fik Giacomo Raspadori scoret for Napoli, så de kunne tage alle tre point med hjem med en sejr på 1-0.

Der er da heller ikke nogen tvivl om, at den scoring betød en masse for både Napoli og Raspadori selv, og det kunne man også mærke på spilleren, da kampen var forbi, og han skulle give interview.

- Jeg ryster helt! Vi ville det så meget, og Juve skabte mange problemer, men vi troede på det til det sidste. Det var et meget vigtigt mål, men vi har stadig kampe, der skal vindes. Det giver os en stor håndsrækning, efter vi kom fra skuffelsen i Champions League, sagde Raspadori.

I den kommende runde spiller Napoli mod Salernitana, og hvis de vinder den kamp, mens Lazio ikke vinder over Inter, så er Napoli italienske mestre, men det er ikke noget, Raspadori bruger så meget tid på at tænke over.

- Det vigtige nu er at få tre point mod Salernitana. Det er sådan, vi er kommet så langt, ved at tage en kamp ad gangen og ikke kigge på, hvad de andre gør, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder