Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Inter og Empoli tørner sammen i Serie A mandag aften.
  1. Fodbold
  2. Conference League

Conference League: Silkeborg møder West Ham i Conference League

Silkeborg får fint besøg af West Ham, når de jagter deres første point i deres gruppe i Conference League.

I sidste sæson var Silkeborg den helt store positive overraskelse i Superligaen, da de rykkede op i den bedste danske række, og med flot spil og gode resultater sluttede de på en flot tredjeplads.

Det var på ingen måde ufortjent, at bronzemedaljerne blev hængt om halsen på Silkeborg, og den overraskende placering i ligaen betød samtidigt også, at de var sikret en plads i europæisk fodbold i denne sæson.

Hvad: Silkeborg – West Ham.
Hvor: JYSK Park, Silkeborg.
Hvornår: Torsdag 15. september, kl. 21:00.
Hvor kan man se den: TV2 Sport X.
Odds: Silkeborg 11/2, uafgjort 10/3, West Ham 1/2.

Endte i Conference League

Silkeborgs tredjeplads i Superligaen sikrede dem et europæisk gruppespil i denne sæson. Som minimum var de sikre på at komme med i gruppespillet i Conference League, men de fik dog også muligheden for at kvalificere sig til Europa League i stedet for.

Nogle vil endda nok mene, at deres mulighed for at komme med i Europa League var pænt stor, da der kun var en enkelt runde, der skulle vindes, og modstanderen blev HJK Helsinki fra Finland, som bare skulle slås over to opgøre ude og hjemme.

Silkeborg startede med at møde finnerne på udebane, og her løb de ind i et nederlag på 1-0, hvor de blev reduceret til ti mand også, så det var ikke det bedste udgangspunkt før returkampen på hjemmebane. Omvendt skulle de også bare vinde, og så var det hele åbent.

Det formåede Silkeborg dog ikke. Returkampen på hjemmebane endte 1-1, og så måtte det danske hold se sig slået ud. HJK Helsinki bookede billetten til gruppespillet i Europa League, og så måtte Silkeborg nøjes med Conference League.

I Conference League er Silkeborg dog også havnet i en gruppe med en masse kvalitet. Deres modstandere her er nemlig West Ham, Anderlecht og Steaua Bukarest, så det er nogle store navne, der kommer på besøg i Silkeborg.

West Ham møder dansk modstand igen

Silkeborg har allerede spillet deres første kamp i gruppen, da de i sidste uge var på besøg hos den belgiske storklub Anderlecht. Det var på forhånd spået til at blive en meget vanskelig opgave, og det blev det også. Anderlecht vandt kampen med 1-0, og Silkeborg måtte tage hjem uden point, selvom de egentlig leverede en fin indsats.

Til den kommende kamp er modstanderen så West Ham, og de har selvfølgelig også spillet deres første gruppekamp. Her var modstanderen Steaua Bukarest, og englænderne kom noget bedre i gang, end Silkeborg gjorde. West Ham hentede tre sikre point på hjemmebane med en sejr på 3-1.

For West Hams vedkommende er det ikke helt nyt med dansk modstand. Den engelske klub var nemlig gennem kvalifikationen for at komme til gruppespillet i Conference League, og her var der også dansk modstand, da de rendte ind i Viborg.

Den første kamp mellem de to klubber blev spillet i London, og her bed Viborg egentlig ret godt fra sig, men endte alligevel med at tabe med 3-1, og så lignede det en rigtig svær opgave for dem i returopgøret på hjemmebane.

Her var West Ham også bare det klart bedste hold, og de kunne tage hjem med en sejr på 3-0, så i alt blev det til en samlet sejr på 6-1 til West Ham over Viborg i de to kampe, og se bookede englænderne billetten til Conference Leagues gruppespil.

Nu bliver det spændende at se, om Silkeborg har mere at skyde med i deres kamp mod West Ham, end Viborg havde. Silkeborg er allerede lidt under pres forud for opgøret, da de jo tabte til Anderlecht i deres første kamp, mens West Ham vandt deres opgør i første runde, og derfor kommer til Danmark med fin selvtillid.

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder