Tottenhams Heung-Min Son hylder Harry Kane, som han er meget begejstret for at spille sammen med i den engelske klub.
I weekenden spillede Tottenham på udebane mod Manchester City, og meget overraskende tog gæsterne en sejr på 3-2, hvor Harry Kane tegnede sig for to af sit holds scoringer.
Heung-Min Son stod for assisten til den ene af Kanes scoringer, og sydkoreaneren sender også store roser til den engelske angriber, som han er meget begejstret for at spille sammen med.
- Han har scoret så mange mål. Jeg var virkelig ked af det i starten af sæsonen, da han ikke scorede mål, men han arbejdede hårdt for holdet. Han er en utrolig spiller og en utrolig fyr. Det er en stor ære at arbejde sammen med ham, siger Son.
- Vi har en gruppe af positive spillere. Før kampen havde vi tabt tre gange i træk, men vi troede stadig på det og arbejdede virkelig hårdt. Vi arbejdede især i denne kamp. Det kunne have været det værste tidspunkt at møde Manchester City for os, men dette var faktisk det bedste tidspunkt, slutter han.
Tottenham ligger nu nummer syv i Premier League, og de har den vigtige fjerdeplads indenfor rækkevidde nu.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies