Napolis træner, Luciano Spalletti, er meget glad for, at hans hold fik de tre point i kampen mod Bologna.
Tidligere i denne uge spillede Napoli på udebane mod Bologna, og på to scoringer af Hirving Lozano kunne gæsterne tage de tre point efter en sejr på 2-0.
Napoli dominerede det meste af kampen, men mod afslutningen kom de mere under pres. Klubbens træner, Luciano Spalletti, var derfor ikke helt tilfreds, men glædede sig over, at de kunne vinde for fansene.
- Når holdet forstår, hvad det skal gøre, har det et stærkt karakteristika. I nogen momenter mister vi det og bliver for bløde. I dag repræsenterede vi trøjen, og det var vores pligt at gøre vores fans glade, for de elsker og støtter os, siger Spalletti.
- Jeg bliver sur, når vi ikke gør tingene rigtigt. Vi er ikke et hold, der kan forsvare os på ubestemt tid. Vi bliver nødt til at arbejde med afleveringerne og reorganisere vores aktioner. Det er ikke muligt for os bare at forsvare os i det uendelige, slutter træneren.
De tre point betyder, at Napoli holder fast i deres tredjeplads i Serie A.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies