Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Danmark har gode muligheder for at gå videre til kvartfinalen ved VM.

Sport: Dansk sport i uge 42

Der sker altid en masse i dansk sport, og den kommende uge er heller ikke nogen undtagelse, som man kan se her.

Vi giver dig her et overblik over nogle af de største sportsbegivenheder med dansk deltagelse, så du kan følge med i, hvad der sker i den nære fremtid.

Denmark Open

En af de større badmintonturneringer spilles i Danmark i denne uge, da der er Denmark Open. Det er en World Tour Super 750-turnering, og det er samtidig en af de ældste turneringer i Verden.

Turneringen afvikles i Odense, og det er med nogle af de største badmintonspillere i Verden. De første kampe bliver spillet tirsdag den 17. oktober, og turneringen afsluttes med finaler søndag den 22. oktober.

En af de største muligheder for dansk succes er selvfølgelig i herresingle, hvor Viktor Axelsen er seedet som nummer et, mens Anders Antonsen også er med, og også godt kan levere nogle gode resultater.

Ellers er herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup også en mulighed for nogle danskere, der kan nå langt i turneringen, mens der også godt kan være en lille overraskelse hos Maiken Fruergaard og Sara Thygesen i damedoublen.

Danmark spiller mod San Marino

I EM-kvalifikationen frem mod den kommende EM-slutrunde i Tyskland næste sommer skal Danmark igen i kamp i gruppen, og denne gang er det en kamp på udebane mod San Marino.

Hjemmeholdet bliver betragtet som det dårligste landshold, der overhovedet er med i EM-kvalifikationen, og danskerne er da også store favoritter, når de tirsdag aften går på banen for at møde dem.

De to hold mødtes også i sidste måned, hvor Danmark var på hjemmebane i Parken, og her blev det også til en sikker dansk sejr, selvom det ikke var den bedste præstation, da de vandt med 4-0 over miniputterne.

For Danmark er det vigtigt at få tre point, så de kan holde snuden i sporet frem mod den kommende sommers slutrunde, og det er også svært at se, at de ikke skulle få alle tre point med hjem fra San Marino.

Formel 1 i USA

Da der blev kørt Grand Prix i Qatar senest, blev det allerede der afgjort, at Max Verstappen er ny Verdensmester, selvom der stadig mangler at blive kørt fem Grand Prixs.

Der er ikke nogen, der kan nå at få flere point end ham, og han har i denne sæson været fuldstændig suveræn ude på de forskellige baner, hvilket selvfølgelig også kan ses på stillingen.

I den kommende weekend skal der så køres Grand Prix i USA, og det er altså de sidste pladser i top tre i den samlede stilling, der bliver kørt om nu.

Den danske racerkører, Kevin Magnussen, har ikke haft den bedste sæson, hvor han kun har hentet tre point i den samlede stilling, men han får altså muligheden for at vise sig frem i USA også.

Ikast Håndbold skal fortsætte imponerende stime

Der er tre danske hold med i denne sæsons Champions League i håndbold for kvinder, og for Ikast Håndbold har det set rigtig godt ud intdil videre.

De er det eneste hold i Gruppe B, der har vundet alle deres fire kampe indtil videre, og i den seneste runde hentede de en flot sejr på hjemmebane over Krim med 33-32.

I den kommende weekend skal de så igen i kamp, denne gang på hjemmebane mod Zaglebie Lubin, der ligger på sidstepladsen i gruppen, hvor de har tabt alle deres fire kampe indtil videre.

I denne runde spiller Odense Håndbold ude mod Gyori, mens Team Esbjerg spiller hjemme mod Ferencvarosi. De to danske hold har begge vundet tre og tabt en i deres fire første kampe.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder