Der sker altid en masse i dansk sport, og den kommende uge er heller ikke nogen undtagelse, som man kan se her.
Vi giver dig her et overblik over nogle af de største sportsbegivenheder med dansk deltagelse, så du kan følge med i, hvad der sker i den nære fremtid.
De danske kvinder er stadig med ved VM i håndbold, hvor vi nu er nået til kvartfinalerne, så de er altså med blandt de otte sidste hold i turneringen.
De har lige fået afsluttet mellemrunden, og onsdag aften gælder det så kvartfinalen i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor der er en plads i den kommende semifinale på spil for de danske kvinder.
Hvis danskerne når videre til semifinalen, så venter der et opgør fredag aften, der igen spilles i Jyske Bank Boxen, så der er altså fordel af hjemmebane til danskerne hele vejen gennem turneringen, hvis det når så langt for dem.
Det er nemlig samme sted, finalen skal spilles på søndag, hvis danskerne spiller sig hele vejen til den. Inden finalen spilles, er der dog også en bronzekamp, der skal afvikles søndag eftermiddag. Denne uge er altså den sidste ved VM-slutrunden i håndbold.
Der er en enkelt runde tilbage af gruppespillet i Champions League, og det er altså nu, det skal afgøres, hvilke hold der skal videre fra grupperne, og som skal være med i de helt sjove kampe til foråret.
De danske mestre fra FCK står med deres muligheder i egne hænder i Gruppe A, hvor de lige nu ligger nummer to med fem point forud for den sidste runde, der skal spilles i midtugen.
FCK skal spille mod Galatasaray hjemme i Parken tirsdag aften, og hvis det bliver til en sejr over tyrkerne, så har den danske mesterklub sikret sig adgang til knockout-kampene i Champions League til foråret, hvilket vil være meget stort i den gruppe, de har været i.
Danskerne kan endda spille sig videre med et enkelt point mod Galatasaray, men så kræver det samtidig også, at Manchester United ikke vinder deres kamp hjemme på Old Trafford mod Bayern München, der allerede er gået videre.
Vi er ved at nå slutningen af året, og det er samtidig også slutningen på badmintonsæsonen, som bliver lukket ned, når der bliver spillet sæsonfinaler i Kina fra 13. til 17. december.
Det er de otte bedste i herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixdouble der mødes i sæsonfinalen, og der er nogle pænt store præmiesummer på spil i de her dage.
Danmark er godt repræsenteret i herresingle, hvor både Viktor Axelsen og Anders Antonsen er med. Det er årets resultater, der bestemmer, hvem der skal være med, og de to har altså opnået nok til at deltage. Axelsen må anses som en af favoritterne til at vinde.
Udover de to er der et enkelt dansk par i herredouble, hvor Kim Astrup og Anders Skaarup har leveret nogle rigtig flotte resultater i 2023, og de kan godt være en outsider, hvis de rammer det niveau, de har vidt tidligere på året.
FC Nordsjælland spiller Conference League i denne sæson, og forud for den sidste kamp i gruppespillet, ser det ret godt ud for danskerne.
De har fine muligheder for at spille sig videre i turneringen, og det vigtigste for dem må være, at de står med skæbnen i egne hænder, og selv kan afgøre det.
Danskerne ligger nummer et i gruppen med ti point, mens Ludogorets og Fenerbahce begge kommer lige efter med ni point, og i den sidste gruppekamp skal FC Nordsjælland spille mod Ludogorets på udebane.
FC Nordsjælland går videre med en sejr eller uafgjort mod Ludogorets, og hvis det ender med et nederlag, har de stadig mulighed for avancement, hvis bare ikke Fenerbahce vinder over Spartak Trnava i deres kamp.