Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Danske sportsnyheder fra uge 44

Der sker hele tiden noget i dansk sport, og i den seneste uge har det da heller ikke været nogen undtagelse.

Her giver vi dig et overblik over nogle af de nyheder, der har været den seneste uge, så du kan være fuldt opdateret frem mod den nye uge i dansk sport.

Holger Rune nåede til kvartfinalen i Paris

Den danske tennisstjerne, Holger Rune, spillede i sidste uge Paris Masters, og det var en turnering, han vandt sidste år, så han skulle altså forsøge at genvinde turneringen igen i år.

Det gik da også ret godt for Rune, der spillede sig frem til kvartfinalen uden de store problemer, men her kom han dog også til at stå overfor en af de helt store, da han skulle spille mod Novak Djokovic.

Det var selvsamme Djokovic, Rune slog i finalen sidste år, så det var lidt af en revanche mellem de to tennisstjerner, og kampen endte da også med at blive lige så spændende, som man kunne have spået på forhånd.

Første sæt endte 7-5 til Djokovic, Rune vandt andet sæt med 7-6, og i tredje sæt blev det til 6-4 til Djokovic. Derfor vandt serberen altså kampen, og Rune måtte se sig slået ud i kvartfinalen.

Dansk VM-trup er udtaget

Der er VM i håndbold for kvinder i december, og den danske landstræner, Jesper Jensen, har udtaget den trup, der skal kæmpe for de danske farver ved slutrunden.

Målvogtere

Sandra Toft, Györ

Althea Reinhardt, Odense Håndbold

Anna Kristensen, Team Esbjerg

Stregspillere

Rikke Iversen, Team Esbjerg

Sarah Iversen, Ikast Håndbold

Kathrine Heindahl, Team Esbjerg

Fløjspillere

Andrea Aagot Hansen, Odense Håndbold

Trine Østergaard, CSM Bucuresti

Emma Friis, Ikast Håndbold

Elma Halilcevic, Odense Håndbold

Bagspillere

Anne Mette Hansen, Metz

Kristina Jørgensen, Metz

Mie Højlund, Odense Håndbold

Simone Petersen, Ikast Håndbold

Louise Vinter Burgaard, Metz

Line Haugsted, Györ

Helena Elver, Odense Håndbold

Julie Scaglione, Ikast Håndbold

VM-slutrunden spilles i Danmark, og der bliver sat gang i turneringen den 29. november. Ved den seneste VM-slutrunde i 2021 blev Danmark nummer tre.

Dansk MMA-kæmper tog stor sejr

Den danske MMA-kæmper Nicolas Dalby var i kamp i weekenden i brasilianske Sao Paolo, og her tog han den nok største sejr, han har vundet i sin karriere.

Han var oppe imod Gabriel Bonfim, der stadig var ubesejret, i UFC, og her var danskeren altså bedst, og tog sejren efter teknisk knockout.

Det var i anden omgang, dommeren valgte at afbryde kampen, hvor han havde givet sin modstander flere knæ i hovedet, og så måtte brasilianeren altså give op.

Den 38-årige Dalby har nu vundet 23 ud af 30 kampe i sin MMA-karriere, og i UFC er det nu blevet til fire sejre på stribe for danskeren.

Dansk herredouble droppede tysk turnering

De sidste tre uger har været ret vilde for den danske herredouble i badminton, Kim Astrup og Anders Skaarup, der har vundet turneringer i både Finland og Frankrig, og kom frem til semifinalen i Denmark Open.

Danskerne viser rigtig god form lige i øjeblikket, hvor de også blander sig i den absolutte top blandt de bedste herredoubler i Verden.

I sidste uge var der Super 300-turnering i Tyskland, hvilket var endnu en god mulighed for de to danskere til at vinde en titel, men de valgte at melde fra til turneringen efter en hård periode.

- Det er en stille og rolig vurdering af, hvad der er bedst for os på nuværende tidspunkt og fremadrettet. Det ville være fjerde uge i streg med en turnering, og vi har også familie derhjemme og turneringer senere på året at tænke på, siger Anders Skaarup.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder