Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Danske sportsnyheder fra uge 45

Der sker hele tiden noget i dansk sport, og i den seneste uge har det da heller ikke været nogen undtagelse.

Her giver vi dig et overblik over nogle af de nyheder, der har været den seneste uge, så du kan være fuldt opdateret frem mod den nye uge i dansk sport.

Storsejr til Odense i Champions League

Det har set ret godt ud for Odense Håndbold i Champions League indtil videre, og i weekenden vandt de den femte ud af syv kampe i den store europæiske turnering, og ligger rigtig godt til.

De var på besøg hos den svenske storklub, Sävehof, og det skulle vise sig at blive en meget overkommelig opgave for danskerne, der tog hjem med en sikker sejr.

Ved pausen så det rigtig godt ud for danskerne, der var foran med hele 21-11, men i anden halvleg gik det endnu mere galt for svenskerne, og det endte med, at Odense vandt kampen med imponerende 24 mål, med 44-20.

Sejren til Odense betyder, at de nu har ti point efter de første syv kampe i gruppen, og det ligner meget, at de bliver et af de seks hold, der kommer til at gå videre fra gruppen.

Dansk cykelekspert er optimist omkring VM-ruten

VM-ruten i 2024 er blevet offentliggjort, og her venter der rytterne 273,9 km., hvor der er mange korte bakker med stejle stigninger, og i alt er der 4470 højdemeter på ruten.

Emil Vinjebo er cykelekspert på TV2, og han ser meget optimistisk på VM-ruten, hvor han mener, der er gode chancer for at få noget dansk succes.

- Vi er så forkælede med gode ryttere i Danmark, at vi næsten uanset ruten vil have folk, der kan køre med om sejren.

- Ruten i 2024 er hårdere, end vi har set de senere år. Derfor bliver det også nogle andre kaptajner, Danmark stiller til start med. Men hvis udgangspunktet er, at alle er til rådighed i god form, så får landstræner Anders Lund nogle luksusproblemer, lyder det fra Vinjebo.

Vittinghus har spillet sidste internationale kamp

I sidste uge stillede Hans Kristian Vittinghus op ved Norwegian International, og fredag tabte han ved turneringen, og det endte med at blive hans sidste internationale kamp.

Den 37-årige danske badmintonspiller har haft en lang karriere, men der har dog været ting, han ikke opnåede, som han gerne ville.

- Det kan man så ikke sige, jeg har. Jeg havde håbet på, at jeg var blevet verdensmester. Jeg havde også håbet på at vinde OL-guld. Så resultatmæssigt har jeg ikke fået det ud af det, som jeg havde håbet på. Men jeg har fået den del ud af det, som jeg håbede på i, at jeg har kunnet leve af min sport i mange år, sagde Vittinghus til TV2.

Vittinghus spiller stadig for Hvidovre hjemme i Danmark, og planen er at fortsætte med det i et par år endnu.

OB er kommet i store problemer

Det er ikke længe siden, OB fyrede den svenske træner, Andreas Alm, og hans tidligere assistent, Søren Krogh, har nu haft to kampe i spidsen for holdet.

Først hentede han et enkelt point ude mod Lyngby, og i weekenden spillede OB så på hjemmebane mod Hvidovre, der ligger på sidstepladsen i Superligaen.

Det blev en kæmpe skuffelse for OB, der måtte se sig slået med 2-0 af de sjællandske gæster, der samtidig hentede deres første sejr i Superligaen i denne sæson.

Nederlaget til OB betyder, at de stadig ligger nummer ti i Superligaen, men der er nu kun et enkelt point ned til Vejle, der ligger under nedrykningsstregen sammen med Hvidovre.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder