Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Den seneste uges danske sportsnyheder

Der sker hele tiden noget i dansk sport, og nogle af de vigtigste nyheder kigger vi lidt nærmere på i denne artikel.

Danmarks VM-gruppe er på plads

Når der i december er VM i håndbold for kvinder, skal slutrunden afvikles i Danmark, Norge og Sverige, og der er nu blevet trukket lod til grupperne ved turneringen.

Der er fire hold i hver gruppe, og efter lodtrækningen i Göteborg står det nu fast, at Danmark her skal op imod Rumænien, Serbien og Chile.

Danskerne skal spille alle deres tre gruppekampe i Herning, og landstræner, Jesper Jensen, glæder sig til de kampe, hvor han også gerne tager favoritværdigheden på sig, selvom han ikke mener, de har været så heldige med lodtrækningen.

- Jeg ser os stadig som favoritter i de kampe, men jeg synes godt, at vi kunne have haft lidt mere lodtrækningsheld. Men det bliver bare nogle fede kampe – vi kan godt lide de der tætte kampe, og der bliver forhåbentligt gang i Boxen. Det bliver en fest, siger Jensen.

Endnu et skidt Grand Prix for Magnussen

Kevin Magnussen har ikke været så heldig ved de seneste Grand Prixs, og det var han bestemt heller ikke i weekenden, da der blev kørt Formel 1 på Silverstone.

Kvalifikationen havde ikke været ret god for danskeren, så han skulle starte helt bagerst i feltet, da hans racer gik i stå i kvalifikationen.

Det skete igen for Magnussen under søndagens løb, hvor det også endte med, at motoren døde, og der kom røg ud af bilens bagende, så danskeren måtte forlade den og samtidig opgive at gennemføre løbet efter de første 33 omgange.

Som så mange gange før i denne sæson var det Max Verstappen fra Red Bull, der vandt Grand Prixet, og han har nu vundet otte ud af ti løb i denne sæson, og lægger derfor også på en meget suveræn samlet førsteplads.

Kasper Dolberg tager til Anderlecht

Den danske angriber, Kasper Dolberg, har ikke rigtigt fundet lykken på klubplan de seneste år, men nu er han klar til at prøve noget nyt igen.

Han er nemlig skiftet fra den franske klub Nice til Anderlecht i Belgien, hvor han har skrevet under på en kontrakt, der gælder for de kommende fire sæsoner.

I Anderlecht er der allerede flere danskere, da Dolberg bliver holdkammerat med Anders Dreyer, mens Brian Rimmer er træner, og Jesper Fredberg er fodbolddirektør.

- Jeg har altid kendt til Anderlecht, og jeg tror, at jeg passer til projektet og klubbens spillestil. Efter lange snakke med både Jesper og træneren har jeg en god fornemmelse omkring projektet.

- Jeg ville gerne til en klub, hvor jeg føler mig tilpas, og hvor jeg føler, at der er noget, som kan vindes. Det er derfor, jeg er kommet her, siger Dolberg efter sit skifte.

Holger Rune er klar til fjerde runde

Den danske tennisstjerne, Holger Rune, er lige nu med ved Wimbledon, hvor han indtil videre har spillet sig frem til fjerde runde.

Det skete efter noget af et drama i tredje runde, hvor han stod overfor Davidovich Fokina, hvor der blev spillet tennis i næsten fire timer.

Rune endte med at vinde kampen med 6-3, 4-6, 3-6, 6-4 og 7-6 (10-8), og danskeren var meget glad for at vinde den kamp.

- Det er et stort øjeblik. Jeg er meget glad for at være videre til fjerde runde. Det går meget bedre end forventet. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er bare så glad, sagde Rune efter opgøret.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder