Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Ugens danske sportsnyheder

I denne artikel skal vi kigge nærmere på nogle af de nyheder, der har været i dansk sport den seneste uges tid.

Der sker ting og sager i dansk sport, og her skal vi forsøge at samle op på nogle af de ting, er er sket i den forgangne uge, som du kan få dig et overblik over her.

Mads Pedersen måtte nøjes i Paris-Roubaix

Danske Mads Pedersen var blandt favoritterne på brostenene, da der i weekenden blev kørt Paris-Roubaix, men her måtte han dog nøjes med en plads lige udenfor podiet.

Det var den hollandske rytter, Mathieu van der Poel, der tog sejren i klassikeren, da han kørte alene over målstregen som den første, og på de følgende pladser fulgte Jasper Philipsen og Wout van Aert.

Mads Pedersen kom ind på en flot fjerdeplads i løbet, og det var noget af en forbedring af hans hidtil bedste resultat i løbet, da han tidligere ikke havde gjort det bedre end en placering som nummer 51.

Relaterede artikler

Superliga: Jysk brag søndag

Sport: Ugens danske sportsnyheder

Sport: Ugens danske sportsnyheder

Vingegaard var suveræn i Baskerlandet Rundt

Der blev også kørt cykelløb andre steder i weekenden, hvor den danske stjerne, Jonas Vingegaard, kunne stille sig øverst på podiet i Baskerlandet Rundt efter sjette og sidste etape, hvor han knuste alt modstand.

Sidste års Tour de France-vinder vandt i alt tre af de seks etaper i løbet, og han blev den første dansker nogensinde til at vinde Baskerlandet Rundt, hvor han havde mere end et minut ned til nummer to, som blev Mikel Landa.

Den 26-årige dansker skal nu koncentrere sig om Criterium du Dauphine, der køres i starten af juni, men han lægger dog heller ikke skjul på, hvad der er hans helt store mål.

- Jeg kommer til at køre Dauphine, men mit største mål er Tour de France, lyder det fra Vingegaard.

Svær lodtrækning for Holger Rune

Den danske tennisstjerne, Holger Rune, er med i turneringen, Monte Carlo Masters, og her er der lagt op til en rigtig svær vej for ham, hvis han skal nå langt i turneringen.

Den 20-årige dansker er seedet som nummer seks i turneringen, og det betyder, at han ikke er i kamp i første runde, men der venter nogle rigtig svære opgaver for ham, når han træder ind i turneringen.

I anden runde skal Rune op imod vinderen af opgøret mellem Richard Gasquet og Dominic Thiem, der tidligere har ligget nummer et på Verdensranglisten, og er med i turneringen på et Wild Card efter en skadesperiode.

Hvis danskeren går videre, og de andre spillere holder deres seedninger, så venter der et møde med Cameron Norrie, der er nummer 13 i Verden, inden der potentielt er kampe mod Daniiel Medvedev, Novak Djokovic og Stefanos Tsitsipas.

Morten Olsen fortsætter alligevel

Sidste år i april blev det meldt ud, at Morten Olsen ville indstille sin aktive håndboldkarriere efter denne sæson, når hans kontrakt med GOG løber ud, og han skulle så i stedet være assistenttræner hos TMS Ringsted.

Den 38-årige Olsen har været en vigtig brik på GOG’s hold i denne sæson, og der har været sået tvivl om hans fremtid, selvom han allerede havde skrevet under på aftalen med TMS Ringsted.

I sidste uge kom der så styr på det. Morten Olsen har valgt at droppe karrierestoppet, og i stedet tage endnu en sæson for GOG i den kommende sæson.

- Det har været undervejs i rigtigt lang tid. Vi har været i dialog siden opstarten af den her sæson. De har været interesseret i, at jeg forlængede, og jeg er enig i, at det har været en fin mulighed, og nu er vi så nået til enighed med både TMS og hinanden, siger han.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder