Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Ugens danske sportsnyheder

Vi dykker lidt ned i nogle af de nyheder, der har været i dansk sport den seneste uges tid i denne artikel.

Der sker hele tiden en masse ting i dansk sport, og her giver vi et overblik over nogle af de nyheder, der har været den seneste uges tid.

Magnussen måtte udgå

Søndag eftermiddag blev der kørt Formel 1 i Monaco, og det var selvfølgelig med Kevin Magnussen i bilen for Haas, men det gik dog ikke, som den danske racerkører havde regnet med.

Magnussen startede løbet som nummer 17, og selvom han røg ned som nummer 18, så var han dog kommet op som nummer 14, da der var kørt 30 omgange. Det gik dog galt for danskeren senere i løbet.

Der kom nemlig regn efter 50 omgange, og her var de fleste kørere i pit for at skifte dæk, men Haas ventede længere tid end de andre, og det blev de straffet for til sidst i løbet, da Magnussen kørte i pit med et par omgange tilbage, og han vendte ikke tilbage på vejen igen.

Det var den forsvarende verdensmester, Max Verstappen, der vandt løbet, som han førte fra start til slut, og det var fjerde gang i denne sæson, han vandt et Grand Prix.

Relaterede artikler

Danske sportsnyheder fra den sidste uge

Sport: Den sidste uges sportsnyheder fra Danmark

Sport: Den seneste uges sportsnyheder fra Danmark

Mikkel Bødker stopper karrieren

Danmark fik ikke succes ved VM i ishockey, og det blev lidt af en snitter i deres sidste kamp ved slutrunden, hvor de spillede mod Finland, og det blev til et nederlag på hele 7-1.

Nu hvor slutrunden er overstået, skal Danmark på jagt efter en ny landstræner, da Heinz Ehlers allerede havde meldt ud, at han ville stoppe, men han er ikke den eneste, der nu er færdig på landsholdet.

Det samme er den 33-årige stjerne, Mikkel Bødker, men han er ikke bare færdig på landsholdet, han har nemlig valgt at stoppe helt med at spille ishockey nu.

- Det er meget specielt. Jeg har oplevet meget, og jeg er utrolig stolt over, at jeg kan stå med løven på brystet i min sidste kamp og give tilbage til den udvikling, jeg har fået i min karriere. Det er utrolig specielt, men samtidig er det det rigtige tidspunkt, lød det fra Bødker.

Brag i vente i finalen i herrernes håndboldliga

De senere sæsoner har GOG og Aalborg Håndbold været de klart bedste hold i herrernes håndboldliga, og det har de igen vist sig at være i denne sæson.

GOG mødte Skjern i semifinalen, og her havde fynboerne ikke nogle problemer overhovedet med at spille sig i finalen. I den første semifinale på hjemmebane vandt de med 34-25, mens de i den anden semifinale vandt 37-30 på udebane.

I det andet semifinaleopgør stod Aalborg og Fredericia overfor hinanden, og her skulle de helt ud i tre kampe, før det var afgjort. Aalborg vandt den afgørende kamp med 33-26.

Derfor står GOG og Aalborg nu overfor hinanden i endnu en finale, mens Skjern og Fredericia altså skal spille om bronze.

Vingegaard melder sig klar til etapeløb

I april vandt Jonas Vingegaard Baskerlandet Rundt, og det er ikke meget, man har hørt til den danske vinder af Tour de France siden da.

I begyndelsen af næste måned køres etapeløbet Criterium du Dauphine, og her kommer man dog til at se Vingegaard i aktion, bliver det nu meldt ud.

- Selv uden de superhjælperyttere, der flankerede ham sidste sommer, er vinderen af Tour de France i 2022, manden, der skal slås i den 75. udgave af Critérium du Dauphiné, står der på løbets hjemmeside.

Udover Vingegaard er det også meldt ud, at de to danskere, Andreas Kroon og Anthon Charming også skal med i løbet.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder