Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Ugens danske sportsnyheder

Der sker hele tiden en masse ting i den danske sportsverden, og det vil vi give dig et overblik om her.

I denne artikel kommer vi til at kigge lidt nærmere på nogle af de nyheder, der har været i dansk sport i den seneste uges tid.

Viktor Axelsen vinder European Games

Der er lige blevet afviklet European Games, og her har Danmark i alt vundet 17 medaljer, og syv af dem har været af guld, hvor den ene af dem var i badminton.

Det var i herresingle, hvor Viktor Axelsen levede op til de store forventninger, der altid er til ham. Han havde spillet sig frem til finalen, hvor modstanderen her var den 21-årige franskmand, Christo Popov.

Den danske stjerne fik meget stor modstand, da den unge franskmand leverede en rigtig god kamp, hvor han var meget hurtig på fødderne, og det var også ham, der vandt første sæt med 21-16.

Axelsen var også bagud med 8-2 i andet sæt, men så begyndte det at vende for danskeren. Han endte med at vinde sættet med 21-16, og i tredje sæt var Axelsen bare stærkest, da han vandt med 21-11, og så var sejren i hus for ham.

Wozniacki gør comeback

Tilbage i 2020 valgte Caroline Wozniacki at indstille sin tenniskarriere, men i sidste uge kom hun ud med noget af en nyhed, da det blev meldt ud, at hun vil gøre comeback.

- Jeg vil vise mine børn, at man kan opnå sine drømme – uanset ens alder eller rolle. Vi har som familie besluttet, at det er tid. Jeg gør comeback og begynder at spille igen. Jeg kan ikke vente, lød meldingen fra Wozniacki.

Wozniacki gør comeback, når hun stiller op i WTA 1000-turneringen i Montreal i august, og i samme måned er der US Open, hvor det ser ud til, at hun får et wildcard. Hun gør da også klart, at det ikke er for sjov, hun starter igen.

- Kan jeg vinde US Open? Det tror jeg. Kan jeg vinde Australian Open? Det tror jeg. Det er derfor, at jeg gør det her. Og så må vi nok bare se, hvad der sker, slutter Wozniacki, der også har fortalt, at hun drømmer om OL i 2024.

Stort skifte for Jacob Holm

De seneste fem år har Jacob Holm spillet for Füchse Berlin i den tyske Bundesliga, men nu siger han dog farvel til klubben.

Den 27-årige dansker står nemlig overfor et stort skifte, da han tager til Frankrig, hvor han skal spille for storklubben PSG.

- Jeg vil gerne takke alle Füchses fans for fem fremragende år i klubben. Jeg er utroligt stolt af at have været en del af klubben i fem år, og at jeg har haft muligheden for at trække i den grønne trøje, siger Holm selv.

Holm har skrevet kontrakt med PSG frem til sommeren 2026, og han nåede i alt at spille 158 kampe for Füchse Berlin, hvor han scorede 573 mål.

Ny nedtur for Magnussen

I weekenden blev der kørt Formel 1 i Østrig, og det Grand Prix var lige til glemmebogen for Kevin Magnussen.

Den danske racerkører sluttede som nummer 19, hvilket var dårligst af alle kørere, der gennemførte løbet, og han var da heller ikke begejstret.

- Det har været en sløj weekend. Det bliver godt at komme væk herfra og forhåbentlig komme til en konklusion af, hvad det er, der foregår. Om det er denne weekend, der er et lavpunkt, eller om det er vores nye form. Om de andre teams bare har forbedret sig så meget. Det er lidt skræmmende, at vi kan være så langt efter, sagde Magnussen.

Løbet blev vundet af Max Verstappen, der dermed udbyggede sin samlede føring.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder