Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Ugens danske sportsnyheder

Der sker hele tiden en masse i dansk sport, og vi sætter også fokus på nogle af de nyheder, der har været i løbet af ugen.

Hvis de er gået glip af noget af det, der er sket i dansk sport de seneste dage, så giver vi dig et lille overblik over noget af det her.

Fynske klubber vandt Super Cuppen i håndbold

I sidste uge blev der spillet Super Cup i håndbold både for herrer og for kvinder, og det var to fynske klubber, der endte med at vinde.

Hos herrerne spillede de danske mestre fra GOG mod Aalborg Håndbold, og det blev en nervepirrende affære, hvor Aalborg rent faktisk var foran med fire mål i anden halvleg, men det lykkedes alligevel for GOG at komme tilbage i opgøret.

Fynboerne lavede et fremragende comeback, og de endte med at vinde kampen med 34-32, så mestrene kunne sikre sig endnu en pokal til pokalskabet hjemme i Gudme.

Hos kvinderne var der helt lige ved pausen, hvor der stod 14-14, men i anden halvleg viste Odense sig at være noget stærkere end Team Esbjerg. Det blev til en sejr på 30-25 til Odense, som dermed vandt over de forsvarende danske mestre.

FCK kvalificerede sig til gruppespillet

De danske mestre fra FCK var med i kvalifikationen til gruppespillet i Champions League og efter to opgør mod polske Rakow i playoff-runden sikrede de sig en plads i gruppespillet.

FCK var derfor med i bowlen, da der i torsdags blev trukket lod til de otte grupper, og det blev en svær lodtrækning for danskerne, der er havnet i gruppe med Bayern München, Manchester United og Galatasaray.

Klubbens træner, Jacob Neestrup, har stor respekt for de hold, de er havnet i gruppe med, men han lægger alligevel ikke skjul på, at deres ambition er, at de skal spille europæisk efter gruppespillet.

- Det bliver store oplevelser ikke bare for os, men for hele København. Når det er sagt, så er det kun en god oplevelse for os, hvis vi præsterer godt, så vi kommer ikke bare for at opleve, men for at præstere mod de bedste.

- Vi går til det med oprejst pande og tro på egne evner, og som vi sagde allerede, efter vi kvalificerede os, så er målet at spille europæisk fodbold efter jul, siger Neestrup.

Wozniacki buldrer frem på Verdensranglisten

Tidligere på sommeren annoncerede Caroline Wozniacki sit comeback til professionel tennis, og hendes første Grand Slam har været US Open, som bliver spillet lige nu.

Her er der nok nogen, der har været overrasket over det, danskeren har præsteret ved turneringen, og da hun havde spillet sig videre til fjerde runde, fortalte hun, at hun ikke selv var overrasket.

- Ville jeg have været overrasket over at tabe i første runde? Nej. Bliver jeg overrasket, hvis jeg fortsætter med at vinde? Nej, heller ikke, lød det fra Wozniacki.

De flotte præstationer fra danskeren har også betydet, at hun er buldret frem på Verdensranglisten. Inden turneringen gik i gang, lå hun nummer 623 i Verden, og nu ligger hun nummer 239. Hun er dermed hoppet hele 384 pladser frem.

Dansker er dobbelt Verdensmester i boksning

Dina Thorslund var i ringen på hjemmebane i Holstebro fredag aften, hvor den danske bokser mødte mexicanske Yuliahn Luna Avila.

Her blev det til en dansk sejr på 3-0 efter de ti runder, og det betyder, at Thorslund nu er dobbelt Verdensmester, da hun har bæltet både i WBO og WBC.

- Jeg vil gerne give en tak til Luna. Jeg vil nemlig være den bedste, og for at jeg kan det, skal jeg slå de bedste. Hun gav alt, så jeg vil gerne takke hende for en fantastisk kamp, lød det fra Thorslund efter kampen.

Udover at have to bælter nu så er Thorslund også inde i en imponerende stime, da den 29-årige dansker nu har vundet de seneste 20 kampe, hun har bokset.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder