Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport

Sport: Ugens sportsnyheder fra Danmark

Der sker en del i dansk sport hele tiden, og noget af det er det muligt at holde sig opdateret på her.

Der har været en del nyheder i dansk sport den seneste uges tid, og i denne artikel kan du få nogle af de vigtigste af dem, som vi har samlet.

Vingegaard vandt Criterium Dauphine

Sidste år sluttede Jonas Vingegaard som nummer to på podiet i Criterium Dauphine, og det resultat skulle han prøve at forbedre i år, hvor han igen stillede til start i etapeløbet.

Det lykkedes også for danskeren at gøre det bedre, da hans andenplads på 8. og sidste etape var nok til at vinde løbet, hvor han i den samlede stilling havde mere end to minutter ned til Adam Yates på andenpladsen.

Vingegaard er den kun anden dansker, der vinder Criterium Dauphine, og den første var Jakob Fuglsang, der vandt løbet både i 2017 og 2019, og udover det har Vingegaard også vundet både O Gran Camino og Baskerlandet rundt her i 2023.

Der er tre ugers tid til, Tour de France bliver sat i gang, og der er altså lagt op til en dansk rytter i topform, der skal forsøge at genvinde sin samlede sejr fra sidste år.

GOG blev danske mestre

I sidste sæson vandt GOG det danske mesterskab i håndbold, og i denne sæson havde de muligheden for at vinde det igen, da de stod overfor Aalborg i finalen.

GOG vandt det første opgør, mens Aalborg vandt det andet, og så skulle der altså findes en mester i det tredje og afgørende opgør, som blev spillet i Aalborg.

Aalborg havde altså fordelen af hjemmebane, og det var en meget lige kamp fra start, hvor der stod 16-16 ved pausen, men de kunne altså ikke udnytte hjemmebanefordelen, og da de 2x 30 minutter var spillet, havde GOG vundet med 37-33.

- Det er vanvittigt. Vanvittigt. Vi var godt nok lidt presset i starten af ugen, men vi fik bragt noget godt humør ind i truppen og havde det sjovt i går og fik lagt en rigtig god plan. Der var styr på, hvad vi skulle gøre. Og så må vi bare sige, vi udfører det perfekt, sagde GOG’s Morten Olsen efter kampen.

Rune nåede til kvartfinalen

Den danske tennisstjerne, Holger Rune, var nået frem til kvartfinalen ved French Open, men ligesom sidste år blev det også endestationen for danskeren.

Modstanderen var norske Casper Ruud, og det gik hurtigt ikke så godt for danskeren, der kom bagud med 2-0 i sæt, inden han dog fik reduceret til 2-1.

Nordmanden endte dog med at vinde kampen med 3-1, og så måtte Rune forlade turneringen inden semifinalerne. Han erkender da også selv, det ikke var godt i starten af kampen.

- Jeg startede virkelig, virkelig skidt. Jeg fandt slet ikke mit niveau i de to første sæt. Jeg havde det ikke godt, og jeg spillede ikke godt, men sådan er livet en gang imellem. Man kan ikke altid spille sit bedste. Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne for at få noget rytme og komme tilbage, siger Rune.

Team Esbjerg er også dansk mester i håndbold

Team Esbjerg havde vundet det første finaleopgør mod Odense, og torsdag aften stod de to hold så overfor hinanden i den anden finale.

Det blev til noget af en røvfuld til Odense, da Esbjerg vandt kampen med hele 34-21, og de kan derfor igen kalde sig dansk mester, for første gang siden 2020.

Det danske mesterskab kom i hus, efter de var blevet slået ud af Champions League i semifinalen, og Team Esbjergs træner, Jesper Jensen, er meget glad for det.

- Jeg vidste godt, det ville blive svært, men så kommer de (spillerne) til en arena her, hvor der bare er smæk på. Jeg er bare så lettet og glad på mine egne og holdets vegne. Jeg er også bare stolt af spillerne, der har stået imod. De har så meget fortjent at blive hyldet nu, sagde han.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder