Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold

Sportsdirektør: PSG skifter ikke træner

PSG’s sportsdirektør, Leonardo, afviser, at den franske storklub er ved at skifte ud på træner posten i nær fremtid.

Efter Manchester United fyrede Ole Gunnar Solskjær, var der spekulationer om, at den engelske klub ville have Mauricio Pochettino som deres nye manager.

Samtidig har der også været rygter om, at den franske storklub allerede er ved at finde erstatningen for Pochettino, og det skulle være Zinedine Zidane, der senest stod i spidsen for Real Madrid.

Nu reagerer PSG’s sportsdirektør, Leonardo, dog på alle rygterne, og han slår fast, at de ikke er ved at skifte træner i den franske storklub.

- Vi ønsker ikke, at Pochettino skal forlade os. Han har aldrig bedt om at forlade os, og ingen klub har kontaktet os angående ham, siger Leonardo, der også afviser, at der har været dialog med Zidane om at blive træner i klubben.

- Vi har stor respekt for Zinedine Zidane, og hvad han har udrettet som spiller og træner, men jeg kan fortælle meget klart, at der ikke er nogen kontakt, og at et møde med ham ikke har fundet sted. Det er latterligt at forestille sig, at et møde med Zinedine Zidane har fundet sted på et stort hotel, hvor alle kan se det, slutter han.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies