Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Serie A

Serie A - Fodbold: Stadig spænding om det italienske mesterskab

Der er tre kampe tilbage i den italienske Serie A, og her er der stadig stor spænding om, hvem der løber med mesterskabet.

Allerede nu står det klart, hvilke fire italienske klubber der skal ud og spille Champions League i den kommende sæson, selvom der stadig er tre runder tilbage af Serie A.

Milan, Inter, Napoli og Juventus udgør top fire i Serie A, og efter resultaterne i den seneste runde er det ikke længere muligt, at andre kan tage en plads i top fire.

I denne sæson var Milan, Inter og Juventus også med i Champions League, mens Napoli i den kommende sæson tager den plads, som Atalanta ellers havde i denne sæson.

Milan og Atalanta måtte i denne sæson se sig slået ud af Champions League allerede i gruppespillet, mens Juventus og Inter gik videre til ottendedelsfinalen, hvor de begge blev slået ud.

Inter tror stadigvæk på det

Der er som bekendt tre runder tilbage i Serie A, og Milan ligger nummer et med 77 point, mens Inter ligger nummer to med 75 point. Milan er dog bedre indbyrdes mod Inter.

I weekenden spillede Inter på udebane mod Udinese, og her hentede de alle tre point med en sejr på 2-1. De var foran med 2-0 ved pausen, inden Udinese fik reduceret til 2-1 med 20 minutter tilbage.

Det spidsede derfor lidt til for Inter i kampens afslutning, men de tre point kom på kontoen, og de bevarer derfor den snor, de har i Milan i toppen af Serie A.

Holdets træner, Simone Inzaghi, er da heller ikke klar til at kaste håndklædet i ringen endnu. Han kigger frem mod de sidste tre kampe, hvor han mener, alt kan ske endnu.

- Vi viste fremragende karakter derude mod et Udinese hold, som i april var det bedst præsterende hold næst efter os.

- I dag er det 1. maj, vi har spillet 50 turneringskampe inklusive syv de seneste 22 dage, men vi er i god form og vil gerne blive ved med at tro til det sidste. Der er ni point at spille om, og alt kan lade sig gøre, siger Inzaghi.

Udover de sidste kampe i Serie A har Inter også en pokalfinale at tænke på, hvor de skal ud i en kamp mod Juventus den 11. maj.

Stor lettelse hos Milan

Hos rækkens førerhold fra Milan var de ved at være presset i weekenden, da de på hjemmebane spillede mod Fiorentina, og havde svært ved at få scoret.

Her skulle kampen helt hen til det 82. minut, før Rafael Leao fik bolden i nettet til 1-0 til hjemmeholdet, og den stilling holdt kampen ud, og så kunne Milan også sætte tre point ind på kontoen til sidst.

Milans træner, Stefano Pioli, stod på sidelinjen under kampen, og her kunne han se sit hold være meget ineffektivt. De spillede sig frem til mange chancer i opgøret, men målet lod altså vente på sig.

Derfor var det også noget af en forløsning for ham, da scoringen endelig kom, og de tre point var meget vigtige for deres videre håb om at sikre sig det italienske mesterskab i denne sæson.

- Målet fik mine skuldre til at sænke sig. Vi havde så mange chancer, og heldigvis viste vi den rette mentalitet og forsatte med at arbejde sammen som et hold.

- Der vil altid være en masse intensitet i disse kampe, og vi jagter et meget stort mål, så vi mærker virkelig energien, lyder det fra Pioli.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies