Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Mallorca spiller mod Celta Vigo i rundens første kamp.
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Status på Superligaen ved landskampspausen

Superligaen går på landskampspause, og vi kigger her lidt på den runde, der blev afviklet hen over weekenden.

De første ti runder i Superligaen er afviklet, og holdene går nu på landskampspause, så der ikke er nogle kampe i den kommende weekend i den bedste danske række.

Der er en enkelt runde tilbage, før alle hold har mødt hinanden, men nu hvor der er landskampspause, gør vi alligevel en lille status nu, hvor Superligaen ligger stille i den kommende weekend.

Der er overraskelser i tabellen både i toppen og i bunden af ligaen, og vi vil kigge på nogle forskellige ting i denne artikel.

Randers topper ligaen

Ti kampe er spillet, og Randers er det eneste hold, der endnu ikke har tabt en kamp, hvilket i sig selv er lidt overraskende, men overraskende er det bestemt også, at det er dem, der ligger i toppen af tabellen.

Randers lagde ud med at spille tre uafgjorte kampe i træk i starten af sæsonen, og da de så endelig fik deres første sejr i runde fire, så vendte det da også for dem. De har vundet seks af de seneste syv kampe i Superligaen nu.

I alt har de altså vundet seks og spillet fire uafgjorte, og det giver dem 22 point efter de ti første runder, og det er altså nok til at indtage førstepladsen, hvor de har to point mere end FC Nordsjælland, der ligger nummer to.

AaB ligger under stregen

I sommerens transfervindue mistede AaB nogle vigtige spillere, da både Rasmus Thelander, Jacob Rinne, Kasper Kusk og Mathias Ross forlod klubben. Spillere som Lars Kramer, Alan Sousa, Younes Bakiz, Andreas Poulsen og Josip Posavec kom ind.

Det var et par rutinerede spillere, der forlod AaB, og man kan derfor godt sige, at de på den måde blev svækket, men det var også nogle ret interessante navne, der blev hentet ind, så man kan også pege på positioner, hvor de så ud til at være blevet styrket.

Uanset hvad var det nok ikke nogen, der havde regnet med, at AaB skulle være placeret under stregen efter ti runder, men det er dog sådan, virkeligheden ser ud.

OB har fået vendt skuden

Fem kampe inde i sæsonen havde OB kun fået et enkelt point, og det så meget alvorligt ud for de stribede fra Fyn, der lignede et hold, der skulle kæmpe hårdt for at redde livet i den bedste danske række.

Fem kampe senere er de dog et af de hold, der er i bedst form. De sidste fem kampe i Superligaen har nemlig budt på fire sejre til OB. De vandt senest på udebane over Lyngby, og inden da vandt de hjemme over FCK.

De fire sejre de allerede nu har hentet i grundspillet, er samme antal sejre, som de hentede i de 22 kampe i hele grundspillet i sidste sæson, og det bliver spændende at se, om fynboerne skal kigge op eller ned i tabellen efter landskampspausen.

Mesterskabsaspiranterne har skuffet

I sidste sæson vandt FCK det danske mesterskab, mens FC Midtjylland sluttede som nummer to, og de fleste forventede nok, at det var de to klubber, der igen i denne sæson skulle slås om det danske mesterskab.

Det kan selvfølgelig også stadig godt være, at de kommer til det, men begge klubber har skuffet i løbet af de første ti kampe. Midtjyderne fyrede tidligere på sæsonen deres træner, Bo Henriksen, og hos FCK har der også været en del spekulationer om Jess Thorup efter deres skuffende resultater.

Ingen af de to klubber ligger lige nu i top seks i Superligaen, som i hvert fald er det første delmål, der skal indfries, så de i hvert fald kommer med i mesterskabsspillet. Der er dog stadig 12 kampe tilbage, inden Superligaen deles over i to, så de kan selvfølgelig stadig nå det. Men begge hold skal tage sig sammen.

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder