Niklas Süle har skrevet kontrakt med Dortmund fra sommer, og han var ikke i tvivl om, at det var det, han skulle.
Tidligere i denne uge kunne Dortmund præsentere Niklas Süle, der kommer til klubben fra Bayern München, når hans kontrakt udløber efter denne sæson.
Süle har fået godt med spilletid hos Bayern München i denne sæson, og derfor har det vakt en del opsigt, at han nu ser ud til at gå et skridt ned til sommer.
Den tyske forsvarsspiller fortæller nu, hvorfor han har valgt at skifte til Dortmund på en fri transfer til sommer, og det skyldes især, at de var så opsatte på at få ham.
- Fra den første kontakt kunne jeg med det samme mærke, at de ansvarlige i klubben var meget opsatte på at arbejde med mig. Hans-Joachim Watzke (CEO), Michael Zorc (sportsdirektør), Sebastian Kehl (chef for førsteholdet) og Marco Rose (cheftræner) forklarede mig på imponerende vis den rolle, jeg kunne få i Dortmund. Og jeg fik følelsen af, at jeg var ønsket som person og som fodboldspiller, lyder det således, siger Süle.
- Jeg var imponeret over den måde, de forsøgte at få fat i mig. Så jeg vidste hurtigt, hvor jeg gerne ville spille i fremtiden, lyder det til slut fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies