Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Newcastle og Leicester mødes i EFL Cuppens kvartfinale.
  1. Fodbold

Super Cup: Manchester City møder Sevilla

Den europæiske Super Cup spilles onsdag aften, og i år bliver det et interessant opgør mellem Manchester City og Sevilla.

Det er altid en god start på den europæiske sæson, når der spilles europæisk Super Cup. Det er den kamp, hvor vinderen af Champions League spiller mod vinderen af Europa League.

I år bliver det et opgør mellem Manchester City og Sevilla, og de har mødt hinanden et par gange indbyrdes så sent som i efteråret, så det er ikke helt nyt for dem.

HvemManchester City - Sevilla
HvadUEFA Super Cup
Hvornår16. august, kl. 21:00
HvorKaraiskakis Stadium
Stream3+
OddsManchester City 1.36, uafgjort 5.00, Sevilla 8.00

Spændende kamp i vente

Karaiskakis Stadium lægger græs til årets europæiske Super Cup, hvor Manchester City og Sevilla spiller om pokalen onsdag aften, hvor de engelske mestre må betegnes som favoritter i det opgør.

City er selvfølgelig kvalificeret til opgøret, da de vandt Champions League i sidste sæson for første gang nogensinde, og her var det Inter, de mødte i finalen, hvor de slog det italienske storhold med 1-0 i en ganske lige affære.

Modstanderne fra Sevilla møder de, fordi spanierne vandt Europa League i sidste sæson. Det er efterhånden blevet lidt af en vane for Sevilla at vinde den turnering. De seneste ni sæsoner har de vundet den fem gange, senest slog de Roma i finalen sidste sæson. Sevilla vandt bl.a. Europa League tre sæsoner i træk fra 2014 til 2016.

I sidste sæson var Manchester City og Sevilla i gruppe med hinanden i Champions League, og her blev det til to sejre til Manchester City på 4-0 og 3-1. De to klubber har i alt mødt hinanden fire gange i alt, og det er blevet til sejr til englænderne i alle fire opgør.

Både Premier League og La Liga er startet igen her i weekenden, så begge hold har fået en enkelt ligakamp i benene, inden de nu skal møde hinanden i den europæiske Super Cup, og der er lagt op til en ret spændende kamp mellem dem.

Guardiola regner ikke med lige så god sæson

Manchester City havde en formidabel sidste sæson, da de vandt ’The Treble’, som er både Premier League, Champions League og FA Cuppen, så den engelske storklub var meget suveræn.

Der er ikke mange, der får lov til at opleve at vinde så meget på en enkelt sæson, og klubbens manager, Pep Guardiola, mener da også, det vil være svært for dem at opnå det endnu en gang.

- Det vil være umuligt at gøre, hvad vi gjorde i sidste sæson. Det er noget, der sker én gang i livet.  Jeg sagde til spillerne: ‘Glem det. Vi besteg det højeste bjerg i sidste sæson med det, vi gjorde', siger Guardiola.

Guardiola har været vant til at vinde med Manchester City, da de er blevet engelske mestre i fem af hans syv sæsoner i klubben, men han håber på, at fansene vil være realistiske i deres forventninger til holdet i denne sæson efter deres flotte sidste sæson.

- Det er vigtigt, at vi er klar over det, og forhåbentligt er vores fans - ligesom os selv - klare over, hvor svært det var. Vi skal bare forsøge at spille en god kamp mod Burnley, hvorefter vi kigger frem til næste kamp. Én kamp af gangen, ikke mere end det, slutter manageren.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder