Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen - Fodbold: Tæt duel om tredjepladsen i Superligaen

Der er lagt op til en duel om Superligaens tredjeplads, når Silkeborg og AaB tørner sammen mandag aften.

I sidste runde tog AaB imod Silkeborg hjemme i Aalborg, og her var det gæsterne, der huggede de tre point, da de vandt kampen med 2-1.

Sejren betød, at Silkeborg nu for alvor er med i kampen om tredjepladsen i Superligaen, som AaB lige nu er placeret på. Silkeborg er nu nummer fire, og der er kun et enkelt point mellem de to hold.

Nu har alle hold i mesterskabsspillet mødt hinanden, og derfor vendes kampprogrammet en omgang, så i denne runde mødes de to hold igen. Denne gang er Silkeborg på hjemmebane mandag aften.

Begge hold har haft en god sæson, og uanset om de bliver nummer tre, fire eller fem, vil de helt sikkert være tilfredse med udfaldet af sæsonen, men tredjepladsen er indenfor rækkevidde for begge hold.

Når de går på banen mandag aften til deres indbyrdes opgør, vil Silkeborgs træner, Kent Nielsen, have hele sin trup at vælge imellem. AaB’s træner, Lars Friis, må se bort fra Jakob Ahlmann og Mathias Ross, der begge sidder ude med karantæne.

De to hold har mødt hinanden tre gange tidligere i denne sæsons Superliga, og her er det blevet til to sejre til Silkeborg, begge gange i Aalborg, og en enkelt kamp er sluttet uafgjort.

Kusk har opskriften klar

Hos AaB skal de altså forsøge at holde fast i den tredjeplads, de ligger på lige nu, og det kræver i hvert fald først og fremmest, at de ikke taber til Silkeborg mandag aften.

AaB’s profil, Kasper Kusk, er klar over, at det er en meget vigtig kamp for dem mod Silkeborg, og han har også opskriften klar på, hvordan de skal komme fra Silkeborg med alle tre point hjem til Aalborg.

- Vi ved, at det er en sindssygt vigtig kamp. Men det er alle kampene i Mesterskabsspillet, så det er ikke noget, vi spekulerer yderligere over. Vi tænker bare på, at det er endnu en kamp, der skal vindes.

- Vi skal komme ud med samme energi, som vi gjorde i søndags, og så skal vi være stærke i nærkampene, så vi får fat i spillet og ikke giver dem for lange perioder på bolden. Det lykkedes vi med i første halvleg i søndags, og gør vi det igen, så skal vi nok få noget med hjem, lyder det fra Kusk.

Kusk mener ikke, at AaB var dårlige i den seneste kamp, som de tabte til Silkeborg, og hvis de spiller på samme måde igen i mandagens kamp, så er han også sikker på, at de ikke kommer til at tabe igen.

- Jeg synes ikke, vi fortjente at tabe i søndags. Vi spillede især en rigtig god første halvleg, men Silkeborg var bare mere effektive end os. Men spiller vi, som vi gjorde i søndags, så tror jeg ikke, at vi taber igen, slutter Kusk.

Efter denne runde er der fire kampe tilbage i Superligaen, og det er derfor meget spænding om pladserne i mesterskabsspillet, hvor tredjepladsen i hvert fald er helt åben.

Brøndby lignede ellers længe et hold, der havde sat sig fast på tredjepladsen, men med en lang stime med nederlag er de nu helt nede på femtepladsen, og de skal sætte nogle gode resultater sammen, hvis de skal komme i betragtning til den placering igen.

Mandagens kamp mellem Silkeborg og AaB er selvfølgelig ikke afgørende for, hvem der ender med at slutte hvor, da der stadig vil være 12 point at spille om efterfølgende, men det kan da give en klar indikation om, hvem der har en fordel.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies