Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Ugens hold
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: 16. rundes hold

Runde 16 er afviklet i Superligaen, og her vil vi forsøge at sætte det bedste hold fra den runde, der nu er spillet.

Præmissen er, at det er de spillere, der har været bedst i løbet af denne runde, der kommer på holdet, og der bliver stillet op i en 4-3-3 formation.

Målmand

Viborg sikrede sig alle tre point mod FCK med en sejr på 2-1, og en af årsagerne til det skulle findes i deres mål, hvor Lucas Lund spillede en rigtig god kamp, og diskede op med nogle gode redninger, der var med til at sikre sit hold alle tre point.

Forsvar

FC Midtjyllands Henrik Dalsgaard leverede en rigtig god kamp offensivt, da de vandt 4-1 over Silkeborg. Han tegnede sig selv for en enkelt scoring i kampen, ligesom han også var arkitekten bag flere chancer til sine medspillere i løbet af de 90 minutter.

Mihajlo Ivancevic har ikke spillet den store rolle for OB i denne sæson, men i rundens sejr på 1-0 over Randers leverede han en fremragende præstation i det fynske forsvar. Det var defensiven, der leverede varen for fynboerne, og her var serberen en meget vigtig del af det.

Det var ikke kun Ivancevic, der spillede en fremragende kamp i OB’s forsvar. Det samme gjorde den unge Tobias Slotsager. Det er ikke nemt at se på ham, at han kun er 17 år, når han ligner en spiller med flere hundrede Superliga-kampe på bagen, og spiller som en rutineret ræv.

Magnus Fredslund spillede en rigtig god kamp for Hvidovre, der spillede 1-1 på hjemmebane mod Vejle i denne runde. Han stod for oplægget til Tobias Thomsens scoring, men generelt var hans defensive indsats i kampen også bare fremragende.

Midtbane

Nicolai Vallys er en af de bedste spillere i Superligaen, og det viser han også ofte for Brøndby. I denne runde kom han igen på måltavlen, mens han også var indblandet i en anden scoring, da Brøndby måtte nøjes med et enkelt point, da de spillede 3-3 mod Lyngby.

Casper Winther var med på det Lyngby-hold, der spillede mod Brøndby, og fra sin plads på den centrale midtbane leverede han en rigtig god kamp, og han var også manden bag sit holds første scoring i opgøret, der nok var rundens mest underholdende af slagsen.

Viborg var bagud 1-0 mod FCK, men kom tilbage, og vandt 2-1. Manden der satte det comeback i gang, var Isak Jensen, der udlignede med et af rundens flotteste mål i Superligaen, hvor han sparkede bolden op i målhjørnet fra kanten af feltet. Han var en trussel for FCK’s forsvar.

Angreb

Franculino kom ind i anden halvleg, da FC Midtjylland spillede mod Silkeborg. Han leverede to scoringer og en assist i hans tid på banen, og så vandt midtjyderne med 4-1. Derfor skal han selvfølgelig have en plads på dette hold.

German Onugkha har set god ud for Vejle på det seneste, og i rundens kamp mod Hvidovre scorede han også holdets mål, da de spillede 1-1. Han var en af de mest aktive angribere i runden, da han var den spiller med flest afslutninger på mål.

Don Deedson har været det offensive trumfkort for OB i denne sæson. Selvom fynboerne ikke har været prangende, har han alligevel scoret syv mål indtil videre, og det var også ham, der stod for deres scoring i sejren på 1-0 over Randers i denne runde.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder