Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: 9. rundes hold

Runde 10 er spillet i Superligaen, og her vil vi forsøge at sætte det bedste hold ud fra den runde, der nu er blevet spillet.

Præmissen er, at det er de spillere, der har været bedst i løbet af denne runde, der kommer på holdet, og der bliver stillet op i en 4-3-3 formation.

Målmand

Silkeborgs målmand, Nicolai Larsen, får en plads på holdet. Den rutinerede målmand holdt buret rent i holdets sejr på 2-0 over Viborg på hjemmebane, og han er den målmand i ligaen med flest clean sheets i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til fire.

Forsvar

FC Midtjyllands Paulinho sætter sig på venstre back. Han leverede en stærk indsats i sejren på 2-1 over OB, hvor han både var med til at stoppe fynboerne, når de kom i nærheden af målet, men han havde også en stor rolle i det offensive spil.

På højre back er Sean Klaiber fra Brøndby. Godt nok tabte Brøndby 3-2 til FCK, men Klaiber leverede en rigtig god indsats, hvor han især var medvirkende til at holde FCK på et minimum af chancer, selvom de scorede tre mål.

I det centrale forsvar får Silkeborgs Tobias Salquist en plads. Han var også i denne rundes kamp mod Viborg garant for en rigtig god præstation, ligesom han har været i hele sæsonen indtil videre, og det var nok til at komme med på holdet.

Den sidste plads i det centrale forsvar går til Denis Vavro fra FCK. Hans hold vandt 3-2 over Brøndby, og han er generelt bare en god oplevelse i de store kampe, hvor der er noget på spil, og det bliver belønnet her.

Midtbane

På den centrale midtbane skal der findes tre spillere, og den første bliver Diogo Goncalves fra FCK. Han scorede et enkelt mål i sejren over Brøndby i weekenden, og leverede en fin præstation i kampen.

Godt nok tabte Brøndby til FCK, men der er alligevel blevet plads til Daniel Wass på holdet. Han leverede en rigtig god indsats, især i de første 45 minutter, hvor Brøndby var klart overlegne, og det rækker altså til en plads på dette hold.

Den sidste centrale plads på midtbanen bliver givet til Mark Brink fra Silkeborg. Det kan godt være, der ikke kommer mange mål og assists fra ham, men han er bare en arbejdshest på midtbanen, og han ligner en mand, der bare bliver bedre og bedre. Det kvalificerer ham til holdet.

Angreb

Den 17-årige Roony Bardghji blev skiftet ind for FCK, da der var 11 minutter tilbage af kampen mod Brøndby, og de var bagud med 2-1. Den unge svensker vendte dog kampen på hovedet med to scoringer i de sidste minutter, så FCK vandt med 3-2. Derfor skal han selvfølgelig med på holdet.

Alexander Lind scorede også to mål i denne runde. Det gjorde han, da han scorede begge Silkeborgs mål i sejren på 2-0 over Viborg. Han har nu scoret i syv kampe i træk i Superligaen, hvor det i alt er blevet til ni scoringer.

Den sidste plads på holdet går til Ohi Omoijuanfo. Den norske angriber kom på tavlen, da Brøndby tabte til FCK, men han leverede generelt en god indsats, hvor han var en trussel for FCK’s forsvar. Han har nu scoret i Brøndbys seneste fire kampe i Superligaen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder