Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: AaB spiller mod Viborg

Der er lagt op til en interessant kamp i nedrykningsspillet i Superligaen, når AaB og Viborg byder hinanden op til dans.

Der er en ny runde på vej i Superligaen i den kommende weekend, og her er der nogle spændende opgør på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Den første kamp i denne runde er et opgør i nedrykningsspillet, hvor AaB hjemme i Aalborg skal forsøge at få noget med fra en kamp mod Viborg.

Vigtig kamp i nedrykningsspillet

I sidste runde spillede AaB på udebane mod Sønderjyske i Superligaen, og det endte med at blive en ret god oplevelse for AaB, der endte med at tage alle tre point med hjem med en sejr på 3-0, hvilket var deres første sejr i 12 runder i Superligaen.

De tre point betyder, at AaB lige nu er nummer ni i Superligaen, og er med i nedrykningsspillet, hvor de lige nu har fire point ned til nedrykningsstregen, så de skal bruge resten af foråret på at holde sig fri af nedrykning til den næstbedste række.

I den første kamp i nedrykningsspillet skal AaB spille mod Viborg, der i den seneste runde hentede tre rigtig gode point, da de på hjemmebane vandt med 3-2 over FCK, og de sluttede derfor grundspillet af med tre kampe i træk uden nederlag.

De ligger lige over AaB i tabellen, men mens AaB kæmper for overlevelse i Superligaen, så ser det noget anderledes ud for Viborg. De har nemlig 11 point ned til nedrykningsstregen, og de skal i stedet kigge på den vigtige 7. plads, der giver adgang til Europa-playoff. Den placering indtager Silkeborg lige nu med fem point mere end Viborg.

Sidste gang AaB og Viborg spillede mod hinanden, var tilbage i januar, hvor Viborg vandt med 2-0, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det blevet til tre sejre til Viborg, mens AaB har vundet en enkelt kamp, og en enkelt kamp er endt uafgjort.

Viborg-profil lavede lir med FCK’s fans

Da Viborg spillede deres sidste kamp i Superligaens grundspil på hjemmebane mod FCK, så det skidt ud ved pausen, hvor de var bagud med 2-0.

I anden halvleg så det dog helt anderledes ud for Viborg, der lavede et helt fantastisk comeback, da de endte med at vinde kampen med 3-2. Den portugisiske profil Serginho leverede et enkelt mål og to assists for Viborg.

Da han scorede sit mål, som også var Viborgs første, startede han med at henvende sig mod FCK’s fans, inden han jublede med sine holdkammerater, og det var der en helt speciel årsag til.

- Jeg har altid en stærk tro på mig selv og på, hvad jeg skal gøre for at præstere. I kampen i dag blev jeg også ved med at tro på det, og før hjørnesparkene snakkede de (FCK-fansene) for meget til mig, og det kan jeg egentlig godt lide.

- Jeg ved ikke, hvad de sagde. Jeg forstod det ikke, men de buhede og sagde noget på dansk. Jeg smilede bare til dem, og da vi scorede, nød jeg det så lidt ekstra med dem, lød det fra Serginho.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder