Brøndbys træner, Jesper Sørensen, er under pres, efter de tidligere på ugen fik en lussing i Farum af FC Nordsjælland.
Der er for alvor kommet fokus på Brøndbys træner, Jesper Sørensen, efter hans hold tidligere i denne uge nærmest blev flået fra hinanden, da de tabte med 4-1 til FC Nordsjælland.
Træneren ved da også godt, at det er ham, der bliver peget på, når de leverer sådan en skuffende præstation, og det er også noget, han må leve med.
Mandag aften spillede Brøndby på udebane mod FC Nordsjælland, og her løb de ind i noget af en skuffelse, da de måtte tage hjem uden point og med et nederlag på hele 4-1 i bagagen fra Farum.
Med det resultat er Brøndby lige nu placeret som nummer fem i Superligaen, og de har allerede mistet et ret stort skridt i toppen af tabellen, hvor de lige nu har ni point op til FC Midtjylland, der ligger nummer et, og det ser derfor svært ud for Brøndby lige nu.
Holdets træner, Jesper Sørensen, skulle derfor forholde sig til, om han kan begynde at mærke, der er et større pres på ham internt i klubben, og han slår samtidig fast, at han selvfølgelig godt er klar over, at det er ham, der bliver peget på, når det ikke går så godt.
- Det er ikke sådan, vi arbejder i hverdagen. Jeg kender godt jobbeskrivelsen og ved, hvad der følger med sådan en. Det er helt naturligt, at jeg er den, der først bliver peget på, når der er skuffelser. Sådan vil det ofte være. Jeg kommer til at gøre alt, hvad jeg kan, for at lave det arbejde, der skal laves med spillerne.
- Sådan er det at være fodboldtræner. Så ved jeg godt, at der ofte er en høj sø omkring en, og det må man leve med, lyder det fra Jesper Sørensen.
Indtil videre har Brøndby spillet ti kampe i Superligaen i denne sæson, og de 15 point de har skrabet sammen, ville de helt sikkert gerne have gjort bedre.
De er placeret som nummer fem, og indtil videre har de ikke vundet en eneste kamp over de andre hold, der ligger i top seks ligesom dem selv, og der er derfor noget at arbejde med i den resterende del af sæsonen.
Klubbens træner, Jesper Sørensen, lægger da heller ikke skjul på, at det har været en svær start på sæsonen for dem, og at det på ingen måde er tilfredsstillende, som det har været indtil nu.
- Det har ikke været positivt. Det er klart, at dem, vi har konkurreret mod i stort set hele 2024 - også i slutspillet seneste sæson, har vi ikke klaret os ret godt mod. Det er de kampe, hvor pointene gælder ekstra, og der skal vi blive stærkere og vise, at vi er stærkere. Det har ikke været tilfredsstillende, siger Sørensen.
Brøndby kommer på nogle rigtig svære opgaver i deres kommende fem kampe i Superligaen, hvor de skal møde AGF, FCK, FC Nordsjælland og FC Midtjylland to gange.