Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: De bedste unge spillere

Superligaen ligger stille i øjeblikket, og her giver vi et bud på, hvilke unge spillere der har været bedst i efteråret 2023.

Der er vinterpause i Superligaen, og det er en god mulighed for at gøre lidt status og kigge lidt nærmere på det efterår, der nu er blevet spillet i den bedste danske række.

Her vil vi kigge nærmere på de unge spillere, der har været bedst i efteråret 2023, og præmissen er, at det er spillere, der højst er 20 år gammel.

Tobias Slotsager

Vi starter dog ved en spiller, der først fylder 18 år den 1. januar. I en alder af kun 17 år har Tobias Slotsager taget Superligaen med storm, og har fået vist sig rigtig godt frem i den bedste danske række.

Godt nok er det ikke gået ret godt for OB i Superligaen i efteråret, hvor de har skuffet gevaldigt, men den unge Slotsager har dog været et lys i mørket hos fynboerne, hvor han også har været ude og tage ansvar trods sin unge alder.

Det er kun et par mindre skader, der har holdt Slotsager ude i et par kampe for OB i denne sæson indtil videre, og ellers har han været med fra start i 15 kampe, og i 13 af dem har han spillet fuld tid, og han har gjort sig både i et firemands og femmands forsvar.

Den unge forsvarsspiller snakker forlængelse med OB i øjeblikket, og ellers udløber hans kontrakt i sommeren 2025. Meget tyder på, at fynboerne kan komme til at tjene store penge på Slotsager, hvis han fortsætter sin gode udvikling.

Roony Bardghji

Der er ingen tvivl om, at FCK har et rigtig stort talent rendende rundt i den unge svensker, og i dette efterår har han da også fået vist, at han kan præstere på det højeste niveau.

Det er blevet til syv scoringer for FCK i Superligaen i efteråret, og samtidig har han også haft nogle meget vigtige præstationer for den danske storklub i Champions League, så det har været et godt efterår for ham.

Først for nyligt er Bardghji fyldt 18 år, men på trods af hans unge alder har han allerede rundet sine første 70 kampe for FCK, hvor det indtil nu er blevet til 15 scoringer, og den unge svensker har udviklet sig til en stor profil hos de danske mestre.

Mange havde nok regnet med, at han ville underskrive en ny kontrakt med FCK, da han fyldte 18 år i november, men det skete ikke. Derfor gælder hans aftale med klubben stadig frem til udgangen af 2025, og der kan også meget vel vente et stort salg af ham.

Franculino

Der var ingen, der rigtigt havde hørt om den unge angriber, da han kom til FC Midtjylland fra Benficas ungdomshold i sommer, men han fik hurtigt slået sit navn fast i den danske Superliga.

Franculino scorede i sin første Superligakamp mod Vejle, og i efteråret blev det i alt til 14 kampe i den bedste danske række for FC Midtjylland, hvor mere end en håndfuld af dem var på bænken fra start, og det blev i alt til seks scoringer og fem assists fra ham.

Han kan kigge tilbage på et rigtig flot efterår generelt, hvor det i alt blev til 19 kampe for FC Midtjylland, og han scorede 12 mål i de kampe, hvilket må siges at være meget godkendt.

Den 19-årige angriber har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2028, men hvis han bliver ved med at præstere på denne måde, kan det meget nemt ende med et stort salg af ham inden den tid.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder