Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Diks forhandler ny kontrakt med FCK

FCK er i dialog med en af deres store profiler omkring en forlængelse af den kontrakt, der udløber om et år.

Hos FCK er de ved at kigge på aftalerne med nogle af de spillere, der har kontraktudløb de kommende år, og en af dem er Kevin Diks, der har udløb i sommeren 2025.

Der er dialog mellem parterne om en ny aftale, men det tyder på, at det ikke er helt nemt for dem at nå til enighed om en ny kontrakt.

Diks og FCK er i forhandlinger

Der er kommet ny sportsdirektør hos FCK, efter Peter Christiansen fik job i den tyske storklub Wolfsburg, og de første opgaver for den nye sportslige ledelse er at få styr på de spillere, der står overfor kontraktudløb inden længe.

En af de spillere er den 27-årige Kevin Diks. Hans kontrakt med den danske storklub står til at udløbe næste sommer, så der er ikke lang tig tilbage af den, men det betyder dog ikke nødvendigvis, at han er på vej væk fra FCK.

Den hollandske forsvarsspiller fortæller nemlig selv, at der er en dialog mellem ham og klubben omkring en ny aftale, og selvom det lige nu er positivt, så ser det ikke ud til, at det er nemt for dem at nå til enighed om en ny kontrakt.

- Vi er i dialog om det. Det er ikke, fordi det er nemt, men vi forhandler, og det er positivt. Det afhænger af en masse ting, og det skal være en god aftale for alle parter, lyder det fra den stærke forsvarsspiller omkring sin fremtid.

FCK hentede Kevin Diks tilbage i 2021, hvor han havde fået kendskab til Superligaen fra AGF, og han har indtil videre vundet to danske mesterskaber med klubben, hvor han i alt har spillet 126 kampe indtil videre.

Andre spillere kan være på vej ud

Mens FCK kæmper for at holde Diks i klubben, så er der andre spillere, der kan være på vej ud allerede denne sommer, inden transfervinduet lukker ved udgangen af august.

Bl.a. er Paul Mukairu og Mamoudou Karamoko begge lige vendt hjem fra lejeaftaler i Reading og Fehervar, og de er derfor egentlig klar til at kæmpe med om spilletiden i klubben.

Selvom begge spillere nu er tilbage i klubben, så virker det dog ikke til, at de har nogen fremtid i den danske klub. Holdets træner, Jacob Neestrup, slår i hvert fald fast, at der skal findes en løsning omkring dem, da de ikke tyder på, at de skal spille i den kommende sæson.

- Status er, at der ikke er en plan for dem i FC København i forhold til at bidrage med spilletid i denne sæson. Så der skal findes en løsning på det, lyder det fra Jacob Neestrup.

Karamoko har spillet ti kampe for FCK, siden han kom til klubben i januar 2022, og samtidig kom Mukairu også til klubben, og han har fået 25 kampe. Begge spillere var dog væk fra klubben i den foregående sæson, hvor de var sendt ud på lejeaftaler.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder