FC Midtjylland jagter stadig den første sejr i Superligaen i den nye sæson, når de tager imod AaB hjemme i Herning.
Vi skal have gang i den tredje runde i den nye sæson i Superligaen i denne weekend, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor der er vigtige point på spil.
Lørdag eftermiddag venter en spændende kamp i Herning, hvor de danske mestre fra FC Midtjylland tager imod AaB, der er rykket op i Superligaen til denne sæson.
De forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland har fået en svingende start på den nye sæson, hvor de dog har spillet sig videre i kvalifikationen til gruppespillet i Champions League, men det har været lidt anderledes i den hjemlige Superliga.
I de første to runder har midtjyderne spillet to uafgjorte. Først på udebane mod AGF, hvor de spillede 1-1, og senest spillede de 2-2 på udebane mod FC Nordsjælland, så de har nu to point efter deres første to kampe i ligaen.
Nu skal de forsvarende danske mestre ud i deres første hjemmekamp i sæsonen, hvor de får besøg af oprykkerne fra AaB, og de er kommet lidt bedre i gang end FC Midtjylland, da de står med tre point efter deres første to kampe i den nye sæson.
Godt nok fik AaB lidt af en snitter på 3-0 mod FC Nordsjælland i første runde i Farum, men de fik dog lidt oprejsning for det i den seneste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Silkeborg, som de slog med 2-1, og satte dermed den første sejr i sæsonen ind på kontoen efter deres oprykning.
FC Midtjylland og AaB mødte hinanden i en træningskamp tilbage i januar, hvor AaB vandt med 4-1, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har AaB vundet to kampe, mens to kampe også er blevet uafgjort, og FC Midtjylland har vundet en enkelt.
Som forsvarende danske mestre havde FC Midtjylland nok håbet på en bedre start, end de har fået i denne sæson, hvor det kun er blevet til to point i de første to kampe.
I den seneste runde var de på en svær udekamp, hvor modstanderen var FC Nordsjælland, og her blev resultatet 2-2, hvilket altså var deres anden uafgjorte kamp i sæsonen.
Det var Oliver Sørensen, der scorede begge mål for midtjyderne i kampen i Farum, og han mener heller ikke, det har været en god start for holdet. Han synes dog heller ikke, de har fortjent mere, end de har fået.
- Når man ser på det, synes jeg heller ikke, at vi har fortjent mere. Det er lige startet, så det kan godt være, at to point for to kampe ikke er skide godt, men vi skal nok komme efter det, lyder det fra Sørensen.
Den 22-årige Oliver Sørensen har altså scoret to mål i to kampe i Superligaen i denne sæson, og han kan meget vel komme til at slå sin måltotal fra sidste sæson, hvor det blev til fem scoringer i 30 kampe i Superligaen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.