FC Nordsjælland er stadig på jagt efter mesterskabet, når de i denne runde skal på besøg hos Brøndby i en svær kamp.
Der er stadig intet afgjort i Superligaen inden de to sidste runder, hvor FCK og FC Nordsjælland stadig konkurrerer med hinanden om det danske mesterskab i toppen af Superligaen.
Meget kan se anderledes ud efter denne runde, men for FC Nordsjællands vedkommende skal de i hvert fald på jagt efter alle tre point, når de tager til Brøndby for at møde dem.
Hvem | Brøndby - FC Nordsjælland |
Hvad | Superligaen |
Hvornår | 29. maj, kl. 18:00 |
Hvor | Brøndby Stadion |
Stream | 3+ |
Odds | Brøndby 3.40, uafgjort 4..00, FC Nordsjælland 2.00 |
Det har været lidt op og ned for FC Nordsjælland på det seneste, efter de ellers har haft en rigtig god sæson i Superligaen, men lige nu er de nummer to i tabellen, hvor de har et enkelt point op til FCK på førstepladsen.
I den seneste runde spillede FC Nordsjælland på hjemmebane mod Randers, og her tog de alle tre point, da det blev til en sejr på 3-1, og de er nu ubesejrede i de tre sidste kampe, hvor det er blevet til to sejre, efter de ellers ikke havde vundet i tre kampe i træk i ligaen.
Nu venter der en vigtig kamp, hvis de skal holde sig inde i mesterskabskampen, hvor de på udebane spiller mod Brøndby, og de har ikke det store at spille om i resten af sæsonen, og er lige nu placeret på sidstepladsen i mesterskabsspillet.
I sidste runde spillede Brøndby på udebane mod Viborg, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og de er nu uden sejr i deres seneste to kampe i Superligaen.
Brøndby og FC Nordsjælland har allerede mødt hinanden tre gange i Superligaen i denne sæson, og her har FC Nordsjælland vundet alle tre kampe. Hvis man kigger på de sidste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til FC Nordsjælland og en enkelt sejr til Brøndby.
Superligaen: FC Nordsjælland har skadesproblemer
Superligaen: Optakt til runde 31
Superligaen: OB tager imod Horsens
To af de største rivaler i dansk fodbold er FCK og Brøndby, og derfor er der nok mange af Brøndbys fans, der gerne ser, at FC Nordsjælland vinder det danske mesterskab i stedet for FCK.
Hvis FC Nordsjælland skal holde liv i håbet om at blive dansk mester, så skal de altså vinde over Brøndby i denne runde, og på sociale medier har nogle Brøndby-fans også været lidt splittede omkring, hvilket udfald de helst ser i den kommende kamp mod klubben fra Farum.
Sådan en situation står Brøndbys sportsdirektør, Carsten V. Jensen, dog ikke i. Han kan slet ikke se andet for sig, end at Brøndby skal gå på banen mod FC Nordsjælland for at vinde kampen og tage de tre point.
- I en sæson, hvor vi har været meget vanskeligt igennem, er det vigtigt for os at få så godt et momentum som muligt med os med ind i en ny sæson. Det sker kun med gode præstationer og så mange sejre som muligt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at vinde på mandag, lyder det fra sportsdirektøren.
Hvis Brøndby vinder over FC Nordsjælland, kan FCK med en sejr over Viborg sikre sig det danske mesterskab.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies