Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: FC Nordsjælland mod Vejle

FC Nordsjælland har brug for point i hjemmekampen mod Vejle, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme med i mesterskabsspillet.

Der er endnu en ny runde på vej i Superligaen, hvor der er vigtige point på spil, nu hvor det for alvor begynder at spidse til i grundspillets sidste kampe.

FC Nordsjælland er på jagt efter point, der kan bringe dem ind i top seks i Superligaen, når de i denne runde skal spille mod tabellens bundprop fra Vejle.

Vigtige point på spil i Farum

I sidste runde spillede FC Nordsjælland på udebane mod FC Midtjylland, og her måtte gæsterne tage hjem igen uden point i bagagen, da det blev til et nederlag på 2-1, og det nederlag kom, efter de ellers havde hentet to sejre i de første to kampe i år.

Efter de første 20 runder har FC Nordsjælland hentet ni sejre, ligesom det også er blevet til fem uafgjorte og seks nederlag. Det giver dem lige nu 32 point, og placerer dem som nummer syv i tabellen. De skal forsøge at spille sig ind i top seks i de sidste to kampe i grundspillet, hvor der også ligger tre hold med 32 point.

I denne runde skal FC Nordsjælland spille på hjemmebane mod Vejle, og gæsterne kommer også uden point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede på udebane mod Viborg, og måtte tage hjem med et nederlag på 3-1.

Vejle har kun vundet to kampe i de første 20 runder, hvor det også er blevet til fire uafgjorte og 14 nederlag. De ti point de har skrabet sammen, placerer dem på sidstepladsen i tabellen, og de har lige nu seks point op til Sønderjyske, der ligger over nedrykningsstregen.

Sidste gang FC Nordsjælland og Vejle stod overfor hinanden, var tilbage i august, hvor FC Nordsjælland vandt 1-0 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til FC Nordsjælland, mens to kampe er endt uafgjort.

Vejle-anfører er stadig optimist

Starten på 2025 havde været god for Vejle, hvor de i de første to kampe havde hentet fire point, inden de i sidste runde skulle på besøg hos Viborg.

I den kamp formåede de ikke at følge op på resultaterne fra de første to kampe, og de endte med at lide forårets første nederlag, da de tabte med 3-1, og måtte tage skuffede hjem.

Holdets anfører, Thomas Gundelund, ærgrer sig selvfølgelig over resultatet mod Viborg, men han mener dog alligevel, at der er nogle ting at være positive over i holdets præstation.

- Vi skal ud at levere en præstation, som vi leverede i anden halvleg i dag – og som vi har gjort i de seneste to kampe. Så kan vi være stolte. Vi skal også huske på, at vi har hentet fire point i de første tre kampe, og jeg vil tro, at der var mange, der havde solgt den for det, inden vi begyndte på foråret.

- Jeg synes, at det er den bedste kamp på bolden, vi har spillet i meget lang tid. At vi så lukker dumme mål ind i første halvleg, det er noget, vi skal arbejde på. Jeg synes, at vi overordnet set går en lys fremtid i møde, lyder det fra Gundelund.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder