Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Christian Eriksen har haft en rigtig god første halvsæson i Manchester United.
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: FC Nordsjælland spiller mod OB

FC Nordsjælland satte point til i toppen i den seneste kamp mod Lyngby, og nu jagter de en sejr i den kommende kamp mod OB.

Der er gang i Superligaen igen efter en pause på mere end tre måneder, og den første kamp i den kommende runde spilles i Farum fredag aften, hvor FC Nordsjælland tager imod OB.

Begge hold lagde 2023 ud med at spille uafgjort, så det er to hold, der meget gerne vil have tre point, der mødes, når de tørner sammen på kunstgræsset på Farum Park.

"
Hvem FC Nordsjælland - OB
Hvad Superligaen
Hvor Right To Dream Park
Hvornår 24. februar, kl. 19:00
Streaming Tv3 Sport
Odds FC Nordsjælland 1.73, uafgjort 4.00, OB 4.33
"

FC Nordsjælland er stadig nummer et

I sidste sæson lå FC Nordsjælland i bunden af Superligaen, og kæmpede lidt for deres liv i den bedste danske række, selvom de ikke for alvor var tæt på at rykke ned, da Sønderjyske og Vejle begge havde en rigtig skidt sæson.

I denne sæson har det set noget bedre ud for FC Nordsjælland. Det har faktisk været så godt, at de ved vinterpausen lå rimeligt suverænt på ligaens førsteplads, hvor de var stukket lidt af fra de andre hold i toppen af rækken.

I sidste weekend spillede de så årets første Superligakamp, da de var på besøg hos naboerne fra Lyngby, og her måtte de tage skuffede hjem til Farum, da kampen sluttede 1-1, og det derfor kun blev til et enkelt point, de kunne sætte ind på kontoen.

Det var dog nok til at rykke lidt længere fra Viborg, der ligger nummer to, da de blev smadret med 4-0 af FC Midtjylland, men FCK formåede at hale lidt ind på FC Nordsjælland, da de hentede en forholdsvis sikker sejr på 3-0 ude mod Silkeborg.

Efter de første 18 runder i Superligaen har FC Nordsjælland vundet ti kampe, mens det er blevet til seks uafgjorte og to nederlag. Det giver dem i alt 36 point, hvilket er et snit på to point pr. kamp. De er fire point foran Viborg på andenpladsen, og de har seks point ned til FCK, der ligger nummer tre.

OB jagter stadig top seks

FC Nordsjælland skal i den kommende runde på jagt efter tre point, så de kan blive ved med at holde deres forspring til Viborg og FCK, og her spiller de fredag aften på hjemmebane mod OB, der også hungrer efter at få tre point på kontoen.

OB har nemlig haft nogle skuffende sæsoner i Superligaen, men i denne sæson er de en del af det felt, der kæmper om de vigtige pladser i top seks, så de kommer med i mesterskabsspillet, når tabellen bliver delt over i to, og der kommer et mesterskabsspil og et nedrykningsspil.

Fynboerne startede også 2023 ud med et uafgjort resultat, ligesom FC Nordsjælland, da Randers var på besøg. Kronjyderne er også et af de hold, der kæmper om en plads i mesterskabsspillet, og med 0-0 kunne de begge hente et point.

Det er selvfølgelig også blevet til 18 kampe for OB indtil videre, og her er det blevet til seks sejre, ligesom de har spillet syv kampe uafgjort, og så har de tabt fem. Det giver dem lige nu 25 point.

Det udbytte rækker til en foreløbig sjetteplads for OB, men det er rigtig tæt i spillet om de seks øverste pladser. OB har samme pointantal som AGF på femtepladsen, mens der er et enkelt point op til FC Midtjylland på fjerdepladsen. Samtidig har Randers på syvendepladsen også 25 point, mens Silkeborg og Brøndby, der ligger nummer otte og ni, har 24 point. Så der er intet afgjort forud for de sidste fire kampe i grundspillet.

Hvis man tager et kig på de tre seneste gange, FC Nordsjælland og OB har mødt hinanden i Superligaen, så er det blevet til en sejr til hvert hold, mens en enkelt kamp er sluttet uafgjort.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder