Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: FC Nordsjælland tager imod FC Midtjylland

Der er lagt op til en spændende kamp på Farum Park lørdag eftermiddag, hvor FC Nordsjælland og FC Midtjylland tørner sammen.

Anden runde af Superligaen skal afvikles i denne weekend, og der er lagt op til nogle ganske interessante opgør i løbet af runden, hvor der er vigtige point på spil.

Et af de mest spændende opgør i runden er det, der spilles lørdag eftermiddag i Farum, hvor FC Nordsjælland spiller på hjemmebane mod FC Midtjylland, og det kan godt blive ret underholdende.

Spændende opgør venter i Farum

Der er for alvor kommet gang i Superligaen igen, hvor vi nu er nået til anden runde, og her er der nogle rigtig spændende opgør i vente i løbet af weekendens runde.

Der er normalt ingen lørdagskampe i Superligaen, men det er en undtagelse her i starten af sæsonen, hvor nogle hold spiller kvalifikation til europæisk fodbold, og derfor er der lagt op til lidt af et brag i Farum lørdag kl. 16:00, hvor FC Nordsjælland spiller på hjemmebane mod FC Midtjylland.

Hjemmeholdet fra FC Nordsjælland fik en fremragende start på den nye sæson, da de i første runde spillede på hjemmebane mod AaB, der er rykket op i Superligaen, og her blev det til tre sikre point med en sejr på 3-0, der endda godt kunne have været større. Så de kom ret godt i gang.

Midtjyllands danske mestre var i deres første kamp i sæsonen på besøg hos AGF, og her kom de bagud allerede efter otte minutter, men de udlignede dog til 1-1 tidligt i anden halvleg, og det blev også kampens resultat, så de måtte nøjes med at få det ene point med hjem.

Sidste gang FC Nordsjælland og FC Midtjylland spillede mod hinanden, blev det til 3-3 i Farum, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det i alt blevet til to uafgjorte, to sejre til FC Nordsjælland og en enkelt sejr til FC Midtjylland.

Ankersen er glad for sin debut

Efter den seneste sæson havde Peter Ankersen kontraktudløb hos FCK, og klubben ville ikke forlænge aftalen med den rutinerede back, da de ikke mente, de kunne bruge ham længere.

Det udnyttede de hos FC Nordsjælland tidligere på sommeren, hvor de skrev kontrakt med Ankersen, så han i denne sæson kan hjælpe klubben i Superligaen og være en vigtig brik for de unge spillere.

Ankersen fik sin officielle debut for FC Nordsjælland i sejren over AaB, og han tegnede sig selv for en af holdets tre scoringer. Han er også selv meget glad for den debut, han fik for klubben.

- Det er selvfølgelig dejligt. Det var måske ikke lige skrevet i bøgerne, at jeg skulle være målscorer i dag, men det var en dejlig start, siger Ankersen, der selv mener, at han passer godt ind hos FC Nordsjælland.

- Som vi snakkede om inden kampen, så har jeg fået en god start heroppe, og jeg synes også, at i dag bevidner om, at jeg passer godt ind, lyder det til slut fra den rutinerede spiller.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder