Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: FCK er begyndt at kigge på forstærkninger

Hos FCK er de begyndt at kigge endnu mere på forstærkninger af holdet, nu hvor transfervinduet er åbent, og opstarten er i gang.

I sidste sæson sikrede FCK sig det danske mesterskab, og det betyder selvfølgelig, at de igen skal ud og forsvare de danske farver i europæisk fodbold i den kommende sæson.

Der skal nok hentes nogle forstærkninger i løbet af sommerens transfervindue, og det er de også begyndt at kigge på hos de danske mestre, så de kan optimere truppen.

FCK er begyndt at kigge på forstærkninger

De danske mestre fra FCK har hentet sommerens første forstærkning til truppen. De har nemlig købt Jordan Larsson fri i Schalke, efter han spillede for dem på en lejeaftale i sidste sæson.

Udover det er der endnu ikke sket noget i FCK, efter transfervinduet åbnede tidligere på måneden, men det er slet ikke utænkeligt, at der kommer til at ske noget hos de danske mestre den kommende tid.

Spillerne er tilbage i træning efter ferien, og de har fået gang i opstarten frem mod den kommende sæson, hvor den står på Superliga og kvalifikation til Champions League, og derfor er de selvfølgelig også begyndt at kigge på, hvordan de kan forstærke holdet.

- Det kigger vi selvfølgelig på, og timingen er selvfølgelig vigtig i forhold til det, men det vigtigste er, at vi får de rigtige spillere ind. 

- Vi vil gerne lande spillere af den rigtige kvalitet til de rigtige penge, og det må gerne være så hurtigt som muligt, så trænerne kan nå arbejde med materialet, inden vi starter. Det har også noget at gøre med, hvilke afgange vi har inden starten, lød meldingen fra klubbens sportschef, Peter Christiansen.

Sportschefen fortalte samtidig også, at det vigtigste for ham lige nu er at få hentet nogle spillere ind, i stedet for at få nogle solgt.

Ny venstre back er en mulighed

De senere år har FCK lavet nogle ret store salg, og et af dem kom i januars transfervindue, hvor de sagde farvel til den unge venstre back, Victor Kristiansen, der blev købt af Leicester for et ret stort beløb.

På det tidspunkt blev der ikke hentet nogen erstatning ind for ham, og derfor kunne det godt være en mulighed for FCK at hente en ny spiller til den position, hvis der byder sig en mulighed denne sommer.

- Vi kigger hele vejen rundt. Når der er stor interesse for vores spillere, skal vi hele tiden have styr på, at vi kan miste en spiller hist og pist. 

- Jeg tror, at vi tidligere har sagt, at Victor gik for mange penge, og at vi har en konkurrencesituation på venstreback, som vi gerne vil have forstærket, selv om vi føler, at vi har spillere, der kan gøre det godt der. 

- Det er ikke et problem som sådan, men hvis den rigtige spiller er der, så er det et sted, vi muligvis kunne kigge, lyder det til slut fra ham.

Tidligere på måneden var der også rygter om, at FCK havde modtaget et bud fra den franske klub Lille på Hakon Arnar Haraldsson, og at de ville give mere end 100 mio. kroner for ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder