Der er lagt op til et decideret topbrag i Superligaen her i midtugen, når FCK og FC Midtjylland møder hinanden i Parken.
Der er fuld runde i Superligaen her i midtugen, og der skal spilles nogle meget interessante kampe både i toppen og i bunden, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
FCK tager imod FC Midtjylland hjemme i Parken, og det kan blive en meget vigtig kamp i forhold til afgørelsen af det danske mesterskab, når de mødes.
I sidste runde var FCK på besøg hos Brøndby i det københavnske derby, og her kunne FCK tage hjem med alle tre point, da de vandt opgøret med 3-1, og de har nu fire sejre på stribe i mesterskabsspillet, hvor de også er ubesejrede i de seneste fem.
De seneste resultater har betydet, at FCK nu har 58 point efter 29 kampe, og det placerer dem på førstepladsen i Superligaen, hvor der dog stadig er meget spænding at se frem til inden de sidste tre runder.
I denne runde spiller de på hjemmebane mod FC Midtjylland, og gæsterne er placeret som nummer to i Superligaen, hvor de med 58 point har samme antal point som FCK på førstepladsen, og det er derfor kun målscoren, der gør, at det er københavnerne, der indtager førstepladsen.
Midtjyderne spillede hjemme i Herning mod AGF i den seneste runde, og her lykkedes det for dem at hente alle tre point, da det blev til en sejr på 2-1, og FC Midtjylland har nu hentet to sejre i træk i ligaen, efter de havde en periode med tre kampe i træk uden sejr.
Sidste gang FCK og FC Midtjylland mødte hinanden, endte kampen 2-2 i Herning, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så er det blevet til to uafgjorte, mens midtjyderne også har vundet to, og FCK har hentet en enkelt sejr.
Det var en vigtig sejr for FCK, da de søndag aften vandt med 3-1 på udebane mod Brøndby i Superligaen, og med de tre point ligger de nu på førstepladsen i Superligaen.
Magnus Mattsson blev hentet til FCK tidligere på sæsonen, og det var første gang, han spillede et derby på Brøndby Stadion, og han var meget glad for, at FCK fik sejren med hjem.
- Det var fedt, det er klart, når man har vundet, så er det en lidt federe følelse. Jeg står med en dejlig følelse.
- Når man spiller i FCK, så er der altid et pres. Det er klart, vi gør det svært for os selv for en del runder tilbage, men nu har vi strikket fire sejre sammen, og det ser rigtig godt ud, siger Mattsson.
Der er tre kampe tilbage at spille for FCK i denne sæson, inden det hele bliver afgjort, og den stærke offensivspiller er heller ikke bleg for at melde ud, hvordan han ser på sit holds chancer for at vinde det danske mesterskab.
- Jeg synes stadig, vi er favoritter, lyder det til slut fra Mattsson.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.