Den første kamp i Superligaens fjerde runde bliver spillet i Parken, hvor FCK spiller på hjemmebane mod OB fredag aften.
OB har ikke vundet en ligakamp i Parken i mere end 20 år, og nu får fynboerne endnu en chance for at tage tre point med hjem fra Nationalarenaen, når de skal besøge FCK igen.
Det bliver dog en svær opgave for dem, da de forsvarende mestre fra FCK har fået en ganske god start på sæsonen med udelukkende sejre i deres første kampe.
Hvem | FCK - OB |
Hvad | Superligaen |
Hvornår | 11. august, kl. 19:00 |
Hvor | Parken |
Stream | 3+ |
Odds | FCK 1.45, uafgjort 5.00, OB 6.00 |
I sidste sæson vandt FCK det danske mesterskab igen, og i denne sæson har de danske mestre da også fået en temmelig god start, hvor det er blevet til tre sejre i deres tre første kampe i ligaen.
I den seneste runde spillede FCK også på hjemmebane i Parken, hvor det var Randers, der var på besøg, og her blev gæsterne sendt hjem til Jylland med en lille lussing i bagagen, da københavnerne hentede en meget sikker sejr på hele 4-0.
Nu er det så OB, der kommer på besøg i Parken i fjerde runde, og efter de første to kampe havde fynboerne egentlig fået en ret god start på sæsonen med fire point efter uafgjort mod Randers og en flot sejr på udebane mod Brøndby.
Det skulle de forsøge på at følge op på i den seneste runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Viborg, der ikke havde fået nogen særlig god start på sæsonen, men her leverede OB en rigtig dårlig indsats. De tabte kampen med 2-1, men det kunne være gået meget mere galt for dem. Derfor har de nu fire point efter de første tre kampe.
Sidste gang FCK og OB mødte hinanden i Parken, blev det til en knusende sikker sejr på hele 7-0 til FCK, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så har FCK vundet de tre, mens OB har vundet en enkelt, og et opgør er sluttet uafgjort.
OB’s seneste kamp på hjemmebane mod Viborg endte altså ud i et nederlag efter en meget skuffende præstation, hvor der nok ikke var mange af holdets spillere, der kunne være tilfredse med deres egen præstation.
Især i første halvleg var OB rigtig dårlige, og holdets træner, Andreas Alm, erkender da også, at de skulle være heldige med kun at være bagud med 1-0 efter de første 45 minutter, der var et lavpunkt i hans tid i klubben.
- De første 45 minutter var en virkelig svag præstation fra os. Jeg er rimelig sikker på, at det er den dårligste halvleg i min tid som OB-træner.
- Det handlede om beslutningerne på bolden. Vi havde ingen rytme og spillede ikke på instinktet. Vi tænkte for meget over det på bolden, og så bliver det aldrig godt, for så bliver det som en øvelse.
- Jeg er glad for, at Viborg ikke var bedre i dag, for så havde forskellen været større i pausen, lød det fra den svenske træner i et interview med Viaplay efter kampen.
Bashkim Kadrii scorede OB’s enlige mål i kampen, og det var anden kamp i træk, han blev skiftet ind fra bænken, og fik scoret et mål.