Der bliver ikke snakket om det danske mesterskab hos FCK, efter de tabte igen i denne runde mod FC Nordsjælland.
FCK har fået en rigtig skidt start på mesterskabsspillet i Superligaen, hvor de indtil videre har spillet to kampe, og de har ikke hentet point i nogle af dem.
I denne runde var de på besøg hos FC Nordsjælland i Farum, og her måtte de tage hjem til hovedstaden med skuffede miner, efter det blev til et nederlag til de forsvarende mestre.
FCK startede skift ud i mesterskabsspillet i sidste runde, hvor de tabte til Brøndby hjemme i Parken, og det skulle de forsøge at rette lidt op på i denne runde, hvor de skulle spille ude mod FC Nordsjælland i Farum.
Det gik dog ikke som håbet for de forsvarende danske mestre. De måtte nemlig se sig besejret med 2-1 i Farum, og så blev det andet nederlag i træk for FCK, der altså har fået en rigtig dårlig start på mesterskabsspillet.
Nu er FCK placeret som nummer tre i Superligaen, hvor de har seks point op til FC Midtjylland på førstepladsen, mens der er fem point til Brøndby på andenpladsen. Brøndby har dog en kamp i hånden i aften, så det kan potentielt blive til otte point. FCK’s træner, Jacob Neestrup, tænker da heller ikke på mesterskabet nu.
- Det ville jo være dumt at stå og snakke om det lige nu. Lige nu skal vi koncentrere os om den næste kamp og om at vinde den. Du giver aldrig nogensinde op på noget, der ikke er matematisk umuligt. Hvis du skal jagte dem foran dig, så skal du vinde dine kampe.
- Og hvis du skal holde dem under dig, der er efter dig, så skal du også vinde dine kampe. Det er det, der skal være fokus på. Så må vi sparke tabelsnakken lidt til hjørne, siger Neestrup.
Det var en hård omgang for FCK’s spillere, at de endnu en gang måtte gå fra banen med et nederlag, da de tabte til FC Nordsjælland i Farum, og det begynder nu at se rigtig svært ud for dem i forhold til at genvinde mesterskabet.
De er slet ikke vant til at forholde sig til bronzemedaljer hos FCK, men det er virkeligheden lige nu, hvor de ligger nummer tre i Superligaen, og førstepladsen virker meget langt væk for dem.
Lige efter kampen mod FC Nordsjælland skulle den rutinerede midtbanespiller, Lukas Lerager, give interview til Discovery, og han var meget skuffet, og ville slet ikke snakke om det danske mesterskab overhovedet.
- Jeg har lige spillet en fodboldkamp, så jeg er ikke så langt. Det gider jeg ikke svare på lige nu (FCK's titelchancer). Det ville være useriøst, når jeg lige har tabt en fodboldkamp, lød det fra Lerager.
I den kommende runde skal FCK på endnu en svær opgave i mesterskabsspillet, hvor de skal til Herning og spille mod FC Midtjylland søndag aften, og den kamp kan blive meget vigtig for, hvordan mesterskabskampen ser ud i den resterende del af sæsonen.