Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Glæde over ny englænder i AGF

Hos AGF er der stor glæde over, at de har fået den engelske midtbanespiller, Max Power, på kontrakt i Århus.

Det går godt for AGF i Superligaen i øjeblikket, og de har også haft et godt transfervindue, hvor der er kommet nogle spændende nye spillere til klubben i løbet af sommeren.

En af dem er den engelske midtbanespiller, Max Power, der var på fri transfer, og derfor kunne skrive under på en kontrakt med AGF, som han nu skal hjælpe i Superligaen.

Sportschefen er glad

Den 31-årige midtbanespiller, Max Power, har i løbet af sin karriere spillet for flere engelske klubber, ligesom han senest også har været en enkelt sæson i Saudi Arabien, hvor han spillede for Al Qadsiah.

Hans kontrakt udløb tidligere på sommeren, og han kunne derfor træne med og vise sig frem hos AGF, hvor de var så glade for det de så fra ham, at de endte med at give ham en kontrakt på et år, så han altså spiller for den danske klub i resten af denne sæson.

Stig Inge Bjørnebye er sportschef i AGF, og han er godt tilfreds med, at den rutinerede englænder har skrevet under på en kontrakt med AGF nu. Han er heller ikke i tvivl om, at Power kommer til at kunne bidrage med noget hos AGF i den resterende del af sæsonen.

- Max har vist sig flot frem mens han har trænet med hos os. Han har imponeret med sin stærke fysik og store ildhu. Han er en engageret spiller, der arbejder hårdt og tager sin fodbold alvorligt, og det er værdier, vi sætter pris på i AGF. 

- Max er allerede faldet godt til i omklædningsrummet og han bliver en værdifuld del af vores trup i den kommende sæson, lyder det fra Bjørnebye, der altså er glad for tilgangen af den engelske spiller.

Englænderen er selv godt tilfreds

Det er en spændende ny spiller, der er blevet hentet til AGF nu. Den engelske midtbanespiller kan nemlig dække flere forskellige pladser, så AGF er også blevet dækket lidt ekstra godt ind nu med tilgangen af Max Power.

Den engelske spiller slår fast, at han kan bidrage med en god styrke idet defensive spil, ligesom han også selv mener, at han kommer med en rigtig god vindermentalitet.

- Jeg er en holdspiller ind til benet - ellers havde jeg ikke fået så mange kampe i England, som jeg har i min karriere. Jeg kan dække flere pladser og byder ind med en god defensiv styrke, et blik for spillet og en stærk vindermentalitet, siger Power i forbindelse med sit skifte til AGF.

Englænderen nåede at træne med i AGF i en uges tid, inden han skrev under på en kontrakt med klubben, og han er glad for, at han nu har den nærmeste fremtid på plads. Der er også blevet taget godt imod ham i Århus.

- Jeg er meget glad for, at en god uge er endt med, at jeg nu kan skrive en kontrakt med AGF. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og mine nye holdkammerater har taget fremragende imod mig, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder