Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Højdepunkter fra runde 30

Der skete en del i den seneste runde i Superligaen, og det kigger vi lidt nærmere på i denne artikel.

Den tredjesidste runde i denne sæson i Superligaen er spillet, og her kommer vi til at kigge lidt nærmere på, hvad der skete i løbet af de seks kampe, der blev spillet.

Lyngby fik en lussing i nedrykningskampen

Det har været en svær sæson for Lyngby i Superligaen, selvom de har fået skrabet en del point sammen her i foråret, og i weekenden jagtede de igen vigtige point, denne gang på hjemmebane mod OB.

Med en sejr ville Lyngby kunne åbne nedrykningskampen op for alvor, men det blev svært for dem allerede tidligt i første halvleg, da hjemmeholdet blev reduceret til ti mand.

Det endte derfor med at blive en ret sikker sejr til de fynske gæster, der vandt med hele 4-0, og det var selvfølgelig også lidt af et slag i ansigtet på Lyngby, der derfor ikke formåede at få mere kontakt med holdene over dem i tabellen.

Det betyder, at Lyngby stadig er sidst i Superligaen med 24 point, og de har derfor også stadig tre point op til både Horsens og AaB forud for de to sidste runder.

Relaterede artikler

Superligaen: FC Nordsjælland spiller mod Randers

Superliga: Viborg og Brøndby tørner sammen

Superliga: Topbrag i Parken søndag

AaB og Horsens er stadig lige

Fredag aften spillede Horsens på hjemmebane mod Silkeborg, og selvom de egentlig havde leveret en god indsats, så endte de alligevel med at tabe kampen med 1-0, da gæsterne scorede et sent mål i opgøret.

Det var derfor en lille gave til AaB, der først skulle i kamp søndag eftermiddag, hvor modstanderen var FC Midtjylland hjemme i Aalborg, og den kamp blev spillet på bagkant af en tabt pokalfinale til FCK.

AaB tog dog ikke imod den gave, det var at Horsens tabte, da de også selv måtte lide et nederlag til FC Midtjylland, som slog dem med 2-0, og derfor er det hele status quo i bunden.

Nordjyderne ligger stadig over stregen med en bedre målscore end Horsens, men det er altså virkelig spændende forud for de to sidste runder i Superligaen.

FCK tog vild sejr over AGF

I toppen var der også stor spænding forud for runden, og der var især lagt op til noget af et brag i Parken, hvor FCK spillede på hjemmebane mod AGF.

De forsvarende mestre fra FCK kom tidligt i kampen foran med 2-0, og så lignede det, at de skulle køre en sikker sejr hjem, men inden pausen havde AGF dog leveret et fint comeback, så der stod 2-2.

I anden halvleg var det også gæsterne fra Århus, der kom foran med 3-2, men så var det FCK’s tur til at levere et flot comeback, og de endte med at vinde kampen med 4-3.

Sejren over AGF betyder, at FCK stadig er nummer et i Superligaen, og de havde derfor lagt maksimalt pres på FC Nordsjælland, inden de selv skulle ud og spille rundens sidste kamp.

FC Nordsjælland holder snor i FCK

Inden FC Nordsjællands kamp mod Randers var der derfor fire point mellem dem og FCK i toppen af Superligaen, og de skulle derfor hente en sejr hjemme i Farum for at holde snor i dem.

FC Nordsjælland kom også planmæssigt foran i første halvleg, men Randers fik dog udlignet, så der stod 1-1 ved pausen mellem de to hold.

I anden halvleg var det dog FC Nordsjælland, der gjorde det, de skulle med to scoringer, og så vandt de kampen med 3-1.

De tre point til FC Nordsjælland betyder, at der nu kun er et enkelt point mellem dem og FCK igen. FCK har 55 point, mens FC Nordsjælland har 54 point. Der er derfor kæmpe spænding forud for de to sidste runder i Superligaen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder