Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
I denne artikel kigger vi på de bedste spillere ved VM i Qatar.
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Højdepunkter fra seneste runde

Der er igen blevet spillet en fuld runde i Superligaen, og vi vil dykke lidt ned i de højdepunkter, der har været.

Der er fuld gang i den danske Superliga, hvor der hver weekend bliver spillet om vigtige point, og resultaterne hele tiden kan ændre på nogle pladser i tabellen.

Brøndby fik deres første sejr i mesterskabsspillet

Mesterskabsspillet var ikke kommet ret godt i gang for Brøndby, der havde tabt deres to første kampe til Viborg og FC Nordsjælland, inden de søndag aften stod overfor AGF i en kamp på Brøndby Stadion.

Det var ikke fordi, hjemmeholdet spillede sprudlende fodbold, men det var dem, der var skarpest foran kassen, og de endte med at vinde kampen med 1-0 på det mål, Sebastian Sebulonsen scorede i første halvleg.

Det var så Brøndbys første sejr i mesterskabsspillet, hvor de dog stadig er placeret på sidstepladsen, og for AGF’s vedkommende betød deres nederlag, at de ikke formåede at tage tredjepladsen fra Viborg i denne omgang.

Relaterede artikler

Superligaen: De bedste spillere lige nu

Superligaen: Randers spiller mod FC Nordsjælland

Superliga: Brøndby får besøg af AGF

FCK kom tilbage på sporet igen

Her i 2023 har det set rigtig godt ud for FCK, der har vundet en masse kampe, ligesom de også har hentet FC Nordsjællands store forspring på dem i toppen af Superligaen.

De kom dog lidt ned på jorden i sidste runde, da de tabte for første gang i år. Her måtte de tage hjem fra Randers med et nederlag på 1-0 i bagagen, og det skulle de så forsøge at rejse sig fra i denne runde.

Her spillede FCK hjemme i Parken mod Viborg, og det lykkedes for dem at komme tilbage på sejrssporet igen efter nederlaget til Randers. FCK vandt nemlig med 2-1 hjemme over Viborg, og så er der igen kommet olie på maskineriet hos dem.

Lyngby holder liv i håbet

Det har længe set svært ud for Lyngby i Superligaen i denne sæson, hvor de har ligget og rodet rundt i bunden af Superligaen, men de har nu formået at overhale AaB, så de ikke længere ligger sidst i tabellen.

I de to første kampe i nedrykningsspillet var det blevet til et enkelt point for Lyngby, og i weekendens runde stod de overfor en vigtig kamp på hjemmebane mod Horsens, der ligger lige over nedrykningsstregen.

Et nederlag her havde bragt Lyngby meget tæt på en nedrykning, men det lykkedes for Lyngby at tage alle tre point, da det blev til en sejr på 2-1, og det betyder, at de lige nu har seks point op til netop Horsens, der ligger lige over nedrykningsstregen.

OB holder snor i FC Midtjylland

I nedrykningsspillet bliver der konkurreret om at slutte på den vigtige 7. plads, der giver adgang til en kamp om europæisk fodbold i den kommende sæson, og det er lige nu FC Midtjylland, der indtager den.

De fik dog kun et enkelt point i deres kamp mod AaB, og så var der åbent for, at enten OB eller Silkeborg kunne komme tæt på dem. I de to holds møde vant OB med 2-0, og de trak derfor lidt fra Silkeborg.

OB har nu vundet deres sidste to kampe i Superligaen, da de i forrige runde vandt over AaB, og de er nu kun et enkelt point fra FC Midtjylland i kampen om den 7. plads, så det kan måske godt blive lidt spændende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder